146 / 172
142
Documenter og Actstykker.
at Capitalen i intet Tilfælde og under ingen Omstændigheder maa indgaa eller udsættes
under Overformynderiets almindelige Masse. Skulde det imidlertid indtræffe, at nogen af de
for vore Døttre, og som disses særlige Eiendom indleverede Obligationer efter Opsigelse
eller paa anden Maade blev betalt, skal der i sammes Sted, efter Overlæg med ved
kommende Værge eller Ægtefælle, strax anskaffes en Obligation af samme Størrelse og
lignende Beskaffenhed med den, der er indfriet, hvilken Obligation da bliver paa samme
Maade som denne at meddele den fornødne Paategning.
c. Den for hver af vore Døttre i Overformynderiet indleverede Arv skalsamme
steds forblive saalænge den vedkommende Datter lever, saaledes at der ikke skal kunne
disponeres over Capitalen, enten af hende selv, eller i Tilfælde af Ægteskab, af hendes
Mand eller nogen paa deres Vegne.
d.
Det er heraf en Selvfølge, at ikke Nogen, som maatte have eller erholde
Fordring paa vore Døttre, eller, hvis de ere gifte, deres Mænd, skal kunne gjøre Arrest
eller Beslag eller- foretage nogen anden Retshandling enten med Hensyn til Capitalen eller
sammes Renter, og skal enhver saadan Handling, som middelbar ellerumiddelbar maatte
sigte til Forandring i de foranførte Bestemmelser være somugyldige at ansee.
e. Naar nogen af vore Døttre afgaaer ved Døden, tilfalder den Arv, som maatte
indestaa i Overformynderiet for hendes Vedkommende, i Tilfælde af at hun maatte være
gift og efterlade sig Liysarvinger, disse sidste alene, uden at hendes Mand deraf tilkommer
nogen Andeel; men skulde hun ikke efterlade Livsarvinger, tilfalder den halve Deel af
Capitalen hendes efterlevende Mand, og skal det staa hende frit for ved Testament at be
stemme hvo, der skal arve den anden Halvdeel; men i Mangel af en saadan testamentarisk
Bestemmelse fra hendes Side, tilfalder den anden Halvdeel af hendes Formue hendes rette
Arvinger efter Lovene.
f. Fra de Bestemmelser, som indeholdes i de foregaaende Literis skal alene være
undtaget en Sum for hver af vore Døttre af 1500 Rbd. Sølv i Obligationer, hvilket Beløb,
forsaavidt samme ikke allerede i vores levende Live maatte være anvendt til Udstyr, maa
af den i Overformynderiet indestaaende Arv blive udbetalt til et saadant Øiemed.
§ 9. For hvert af vore Børn, som opholder sig og nyder Underholdning m. v.
hos min Kone, naar jeg, deres Fader, er bortdød, skal min Kone være berettiget til af
Barnets Renter aarlig at modtage eet Hundrede og Halvtredsindstyve Rbd. Sølv, om Ren
terne udgjøre saameget.
Det øvrige af Renternes Beløb skal forsaavidt saadant ikke nødvendigen udfordres
til Barnets Fornødenheder, lægges til Capitalen, for saameget muligt at forøge samme.