2 6
Jacob Møllers Levnetsbeskrivelse.
dettes Mening med Hensyn til Resultatet af en eventuel Proces mod
Directionen. Han ventede i flere Aar forgæves paa Svar og fornyede
saa den 20. Jan. 1825 sin Henvendelse til Facultetet. Nu kom dettes
Svar, der var meget udtømmende, men lød paa, at Facultetets Med
lemmer havde divergerende Meninger om dette indviklede Spørgsmaal.
Uvenskabet imellem Møller og Directionen blev stærkere og stærkere, de
anlagde gjensidig Proces imod hinanden, ja, Directionen gjorde endog et
Forsøg paa at suspendere Møller, men blev dog nødt til at opgive dette.
Imidlertid var Apotheker Møller bleven en ældre Mand, hans Helbred
var svækket, og da Forholdet imellem ham og Directionen jo nu var
saaledes, at det gav Anledning til næsten daglige Uoverensstemmelser,
foretrak han at forlade Kgl. Fredriks Hospitals Apothek, imod at Hospi
talet forpligtigede sig til — hvad der tidligere ikke havde været Skik —
at yde ham en livsvarig Pension af 1000 Rdl. aarlig. Directionen var
glad ved at slippe for saa godt Kjøb og i Efteraaret 1832 trak Møller
sig tilbage fra det Apothek, som han han havde bestyret med saa stor
Dygtighed.
Assessor pharm. S. M. T r ie r , der selv personlig har kjendt Apo
theker Møller, slutter sin interessante og udtømmende Behandling af
denne Sag1) saaledes:
„. . . . Ganske vist var Jacob Møller en Mand, der i Alminde
lighed haardnakket forfægtede sine formente Rettigheder og var mindre
„eftergivende, end han fornuftigvis, og især lige over for et Sygehospital,
„burde være, men paa den anden Side synes det lige saa vist, at
„Hospitalsdirektjonens lægekyndige Medlemmer, med hvilke Møller
^nærmest havde at gjøre, vare altfor fordringsfulde i at faa deres An
ordn inger satte igjennem, en Fejl, hvortil Læger ej saa sjeldent forfalde,
') S. M. Trier, 1. c. S. XIII—LV (altsaa 42 Sider i Octav!)