59 CHRISTIANSBORG 1747
Prospektet er stærkt idealiseret. Slotskirkens pendant
på Den røde Bygnings grund t.v. for Slottet eksiste
rede ikke. Det samme gælder palæet i forgrunden over
for Holmens kirke. Kanalen havde et simpelt træ
bolværk og ikke marmorkvadre, som billedet fore
giver. Ligeledes var Holmens bro adskilligt mere pri
mitiv. Gaden i forgrunden hed dengang Størrestræde,
nu Holmens kanal (se kat. nr. 37).
Pen, pensel og tusch.
L.-A. Leclerc.
Bet. „Christians-
bourg Palais de Copenhague Dedié au Roy. Par . . . Le
Clerc .. . 1747." 530 X 730.
Den kongelige Kobberstiksamling.
60
KØBENHAVN FRA SYDVEST 1748
Synsvinkel og målestok er præcis som på tegningen
kat. nr. 41, idet udsigten på stikket dog er beskåret
lidt i begge sider. Den eneste betydningsfulde forskel
er Christiansborg, der her fremtræder sådan, som det
faktisk opførtes. Sammenligningen mellem de to blade
afslører iøvrigt, hvor meget der går tabt fra tegning
til kobberstik. Det kan selvfølgelig ikke bevises, at
netop tegningen kat. nr. 41 har tjent som forlæg for
stikket - der kan meget vel have eksisteret endnu en
tegning af samme kunstner, utvivlsomt J. J. Bruun,
der jo leverede prospekterne til Thurahs bogværker.
Kobberstik. Usign. Ukendt kobberstikker efter /. /.
Bruun.
Bet. „Hafnia Hodierna Ao. 1748." Indsatte tal
ved enkelte bygninger samt forklaring på dansk,
fransk og tysk hertil. Fra Lauritz de Thurah: Hafnia
Hodierna, Kbh. 1748.
Det kongelige Bibliotek.
61 Vor Frelsers kirke 1750. L. de Thurah.
61
VOR FRELSERS KIRKE 1750
Kirken blev opført 1682-96 efter Lambert van Havens
tegninger, mens det af ham projekterede spir ikke
realiseredes. Først 1749-50 rejstes Thurahs spiralspir,
der med hans egne ord havde hentet inspiration „af
et Spir, som jeg i mine yngre Aar havde set i Rom
paa den saa kaldede Chiesa della Sapienza (S. Ivo.)"
Øverst står Frelseren på jordkuglen, og denne skulp
turs anbringelse er netop den direkte anledning til
tegningen, som nederst i kartouchen bærer indskrif
ten: „Prospect af Vor Frelsers Kirke og Taarn. Paa
47