74 / 165
som Frederiksstadens kunstnerisk ansvarlige havde
„påtegnet" dennes udkast.
Kobberstik. Usign. Bet. „Bar. Dehnsche Palais Bar.
Bernsdorfsche Palais." Fra Erik Pontoppidan: Den
Danske Atlas II, Kbh. 1764.
Det kongelige Bibliotek. Afb. s. 66.
107 FREDERIKSKIRKEN 1763
29. oktober 1749 nedlagde kongen grundstenen til
Frederikskirken på den nuværende Marmorkirkes
grund. På dette tidspunkt eksisterede end ikke teg
ninger til den nye kirke. Eigtved udfærdigede hele
fem projekter, Thurah eet og den berømte franske
arkitekt A. J. Gabriel to. De blev alle forkastet, mens
den uprøvede N.-H. Jardins udkast nød fremme. 1754
bad man ham komme herop fra Paris, og 1756 forelå
et approberet sæt tegninger fra hans hånd. Byggeriet
iværksattes under Jardins ledelse, og det stod på, indtil
Struensee af økonomiske årsager standsede det i 1770.
Stikket viser kirken efter det approberede udkast. Den
er omgivet af en skulpturkronet mur med nicher og
halvsøjler, der i nogen grad minder om Berninis ko
lonnade på Peterspladsen i Rom. Midt i billedet ses
Bernstorffs palæ, som ved en lang mur forbindes med
Mokkes palæ. Umiddelbart t.h. for dette ses Jardins
volière, opført 1763. Yderst t.v. Amalienborg plads
med J.-F.-J. Salys endnu ikke opstillede rytterstatue.
Prospektet har således delvis præg af projekt, ligesom
der er noget uvirkeligt over selve det vide perspektiv
- mellem Amalienborg plads og Frederikskirken lå jo
Levetzaus og Dehns palæer og hele Frederiksgade.
Kobberstik. G.
E. Rosenberg
efter
N.-H. Jardin.
Bet.
„Vue perspective de l'Eglise royale de Frédéric V. qui
s'exécute à Copenhague 1763. Jardin inv. G. E. Rosen-
68
berg sculps. 1763." Fra Jardins Plans, Coupes et Elé-
vations de léglise royale de Frédéric V, å Copenhague.
Udgivet 1765 (1769).
Københavns Bymuseum.
108
AMALIENBORG PLADS 1766
Den oktogonale monumentalplads udgør midtpunktet
i Frederiksstaden, en bydel, som i årene efter 1749
rejstes på det nedbrændte Sophie Amalienborgs grund
(se kat. nr. 48-49). Nicolai Eigtved var ansvarlig for
såvel byplanen som facadearkitekturen. I bydelens
kortakse, Frederiksgade, ses Frederikskirken efter Jar
dins ufuldendte projekt. Den eksisterende kuppelkirke
blev først opført i slutningen af forrige århundrede.
Tegneren har delvis „nedrevet" de to forreste palæer
for at lette udsynet, men han har tillige taget sig den
frihed at erstatte Eigtveds karakteristiske ørelisener
med pilastre. Fontænerne og figurgrupperne ved ryt
terstatuens sokkel hører til Salys udkast, men de blev
ikke ført ud i livet, da man i 1768 omsider opstillede
monumentet.
Kobberstik.
J. M. Preisler
1766 efter tegning af
L.-A.
Leclerc.
Bet. „Place Royale de Friderichstadt å Copen
hague. Dessiné par Le Clerc. Gravé par I. M. Preisler."
Københavns Bymuseum. Afb. s. 67.
109 UDSIGT FRA LANGEBRO ca. 1767
Udsigten er taget fra den i 1690 opførte Langebro,
som senere er skiftet ud adskillige gange. Man ser
over mod Frederiksholms kanal med Materialgården
t.v. og Bryghuset t.h. Det er ikke nemt at datere teg
ningen nøjagtigt, da kunstneren har gentaget samme
motiv mange gange; i Bymuseet findes samme motiv
i en mindre udgave.