85 / 165
127 INDKØRSEL TIL TOLDBODEN ca. 1791
Tegningen er udkast til kulisser og bagtæppe til et
teaterstykke, men samtidig en topografisk ret nøjagtig
skildring af indgangspartiet ved Københavns Toldbod
i slutningen af det 18. århundrede. Det lå - og ligger
nu ombygget - for enden af Toldbodvej (Esplanaden).
De to bygninger, der flankerer indkørslen, var begge
værtshuse. T.h. ses „Toldbod Vinhus", der var det
fornemste, mens dets genbo hed „Brokkens Bod" efter
dets første indehaver, Jens Brock.
Pen og sepia. T.
Bruun.
Bet. „Th. Bruun." Dekora
tionsudkast til P. A . Heiberg og Claus Schalls synge
spil: Chinafarene, uropført 2. marts 1792. 12 4 X 19 1 .
Den kongelige Kobberstiksamling.
128
SLOTSPLADSEN 1793
Udsigten gengiver Slotspladsen umiddelbart inden
slotsbranden i februar 1794 og bybranden året efter.
Ved sidstnævnte gik alle bygningerne t.v. op i luer.
Mellem Børsen og Kancelliet ses Bankbygningen, op
ført 1788 af Peter Meyn hovedsagelig efter C. F.
Harsdorffs tegninger. Den blev nedrevet 1870. Bladet
er mere pillent end Bundsens øvrige prospekter og
har måske været tænkt som forlæg for en radering.
Pen og akvarel. /.
Bundsen.
Bet. „Prospect des Schlos-
platzes zu Kopenhagen gezeichnet von J. Bundsen.
1793
-" 243X360.
Hamburger Kunsthalle.
129 UDSIGT OVER RHEDEN 1794
Siden 1780 bestod der et neutralitetsforbund mellem
Prøjsen, Rusland, Sverige og Danmark-Norge. Med
Englands indtræden i krigen mod Frankrig november
1 793 genoplivedes dette forbund, og 27. marts 1794
undertegnedes en svensk-dansk neutralitetskonven
tion, hvorefter de to magter skulle stille 16 orlogs
skibe hver til en flåde, der i givet fald kunne optræde
under fælles kommando og sikre Østersøen som et
lukket hav. Her ses den dansk-svenske eskadre på
Rheden. T.h. Bomløbet og i baggrunden Nyholm.
Akvarel.
T. E. Lønning.
Bet. „Den Danske og Svenske
Esquader til Ankers paa Kiøbenhavns Rehd i Aaret
MDCCCXCIV. Tegnet 1795." En tilsvarende akvarel i
Handels- og Søfartsmuseet er dateret 1794. 590 X 840.
Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.
130
UDSIGT MOD NYHOLM 1795
Udsigten er taget fra et lidt sydligere stade end det
foregående billede. Gengivelsen af bygningerne på
Nyholm er ikke udadlelig, idet Mastekranen faktisk
ligger parallelt med Hovedvagten i baggrunden. Cha
luppen midt i billedet fører svensk flag. Det store
orlogsskib t.h. i billedet er linieskibet „Odin". Lige
som nu var Langelinie også dengang et yndet strøg,
hvor københavnerne spadserede og kiggede på de
fremmede skibe.
Gouache. G.
Boberg.
Bet. „13. Aril 95."
2 3 6
X
4 1 5
.
Den kongelige Kobberstiksamling.
131
HAVNEN MELLEM KVÆSTHUSBROEN
OG FLÅDENS LEJE ca. 1790
Vi ser mod nord, idet de store pakhuse ligger inde t.v.,
mens Christiansholms mastekran ses yderst t.h. Her
er man ifærd med at tilrigge et orlogsskib, og bagved
ligger den øvrige aftaklede flåde. Billedet giver et godt
indtryk af den livlige trafik i havnen.
79