INDLEDNING
a a
længe Studenter-Sangforeningen har bestaaet, har —
som det fremgaar af de Mindeblade, vor Historieskriver
Axel Sørensen
samlede ved 50 Aars Jubilæet 1889, —
»Turene« spillet en fremtrædende Rolle i Foreningens
Liv og Virksomhed.
Naar Vinteren med dens Koncerter og indendørs Fester var
til Ende, og der begyndte at komme Foraar i Luften, vaagnede
Rejselysten, og mangfoldige Gange i de nu forløbne 73 Aar er en
Flok Studentersangere — belst ved Pinsetid — fløjet ud til en
eller anden Egn af Danmarks Land, for at synge deres glade
Sange til Gengæld for den gæstfri Modtagelse, de altid fik, og give
deres muntre Studenterhumør i Bytte for venlige Ord og Pigesmil.
Ikke altid var det dog kun til »Skæmt og Løjer«, Sangerne
drog ud. Thi ligesom den akademiske Ungdom i det hele taget i
Tidernes Løb har taget virksom Del i Folkets nationale og sociale
Rørelser, saaledes bar ogsaa Studentersangerne altid været parat
til med deres Sang at tolke Nationens Følelser i Glæde som i
Sorg, og det var et naturligt Udslag heraf, naar Studentersangen
lød ved Folkefesten paa Skamlingsbanken 1844 eller ved Af
sløringen af Istedløven paa Flensborg Ivirkegaard 1862. Og da fra
Begyndelsen af Fyrrerne i forrige Aarhundrede Samfølelsen mel
lem de nordiske Folk tog Vækst og gav Anledning til Studenter
møderne i Nordens Universitetsbyer, var Sangerne ogsad med her
og deltog i de Studentertog, som i Aarene 1843—75 udgik fra
København til Upsala, Kristiania og Lund.
Til Søsterforeningen i sidstnævnte By traadte den danske
Studenter-Sangforening efterhaanden i et særlig intimt Forhold,
og i en Række af Aar afholdt de to Foreninger Fælleskoncerter
snart paa denne, snart paa hin Side af Sundet, hvad der affødte
Rejsen til Amerika
1