TivoliFortidOgNutid

FESTER OG FESTARRANGEMENTER

Hver Søn- og Helligdag i de forløbne 83 Sæsoner

— undtagen i Ivrigsaarene 1917—18, da Lysforbruget

blev rationeret — h a r Illum inationen tind re t i T ivo

lis Alléer, og Bygningerne straalct i mangefarvet Lys

glans. Først som Wauxh a ll-L ampe r, senere som Gas,

og senest som elektriske G lødelamper; Udviklingens

Lov er fulgt, men ogsaa Kontinuitetens, saa at man

paa de store Festaftener stadig ser alle disse Fo rm e r

repræsenteret, hve r ejende sin Charme.

Og den straalende Afslutning pa a en Tivoli-Fest

aften dannes af

Fyrværkeriet,

som trods nogen Kri

tik over dets Ensartethed — der ikke k a n undgaas

paa Grund af de vanskelige og ind sk rænkede T e r

rænforhold, hv o run de r det afbrændes — altid m od

tages med Glæde af de mange Tusinder, over hvis

Hoveder det sender sin farvemættede, du nd rende Af

skedshilsen.

Berømt var Tivolis første Fy rvæ rker, Italieneren

Gaetano Amici,

der afløstes af Ove rk rig skomm issæ r

Høegh-Guldberg

; og i 40 Aar — indtil sin Død i

1922 — løste

Fritz Busch

paa udmæ rk e t Maade sin,

paa Grund af Tivolis Beliggenhed stedse van skeli

gere Opgave som Kunstfyrværker. Han efterfulgtes

af sin Medarbejder, Tivolis nuvæ rende Kunstfyrvæ r

ker,

Holger Pedersen.

Blandt de mange store

Festarrangementer

, som i

de sidste ca. 40 Aar h a r været særlige Attraktioner,

b ø r nævnes det „italienske“ i 1887 — Teatermaler

Carl Lunds

fortrinlige Debut som Tivolis Dekora

tionsmester — Høstfesterne med Amage rland og

Bøndergaarde — Japanesiske Fester — „G ranad a “,

hv o r Dansen med Konfettikastning indførtes —

„E lverhø j“ — „Underverdenen“ — „Bagdad“ —

„Piazza del Popo lo“ — „Den hvide By“ — „Rosen