Previous Page  14 / 165 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 165 Next Page
Page Background

over Pladtzen tagne Teigning kommer at staae de 4

Ho te ls

, som skal formere

det mellemste store Torv

4

[2]. Det var dog ikke Kongens Hensigt selv at lade

opføre de fire nævnte Palæer omkring Hovedtorvet, han vilde skænke Grun­

dene til rige og fornemme Mænd, give dem 40 Aars Skattefrihed og derved

animere dem til at bygge. Men rigtignok maatte disse Stormænd ved Tronens

Fod forpligte sig at opføre deres Palæer nøje efter Tegninger, som Kongen

havde godkendt. Amalienborg Plads var projekteret som et helstøbt Anlæg,

hvert Palæ blev en lydig Part af Totaliteten; de fire Fagader var ligedannede

Vægge i et Rum.

Det ser ud til, at det af Kongen approberede Udkast til Amalienborg-Palæer-

nes plastiske Form og ydre Dekoration var Resultatet af en Slags Arkitekt­

konkurrence, i hvilken foruden Eigtved ogsaa Marcus Tuscher og Lauritz

de Thurah deltog [3]. De sidstnævnte Arkitekters Andel skal ikke nærmere

drøftes her; sikkert er det imidlertid, at Eigtved gik sejrrig ud af Konkurren­

cen. Havde han endmaattet forarbejde en og anden Idé af sineMedbejlere, blev

Palæerne og dermed Amalienborg Plads dog hans ubestridelige kunstneriske

Ejendom. Med dette Værk naaede han Højden af sit Mesterskab og gjorde sig

til jævnbyrdig med Samtidens ypperste Arkitekter i Europa. Antagelig i Be­

gyndelsen af 1750 var Tegningerne færdige fra hans Haand.

I samme Foraar havde Kong Frederik fundet sine fire Bygherrer til Pa­

læerne. De udvalgte var Geheimeraad Joachim von Brockdorff, General, Greve

C.F. von Levetzau, Baron Severin Leopoldus Løvenskiold — og Overhofmar­

skal, Greve Adam Gottlob Moltke, Frederik V’s almægtige Ven og en af

Amalienborg-Planens varmeste Fremmere. Hin betydelige Personlighed, en

Herskerfigur i vor Rokokos Kulturhistorie, byggede det Palæ paa Frederiks-

Stadens

P lace R o ya le

, somnu bærer Christian VITs Navn og er Genstand for

vor Undersøgelse i denne Bog. Moltke fik Donationsskøde paa Grunden den

9. Maj 1750 og nød i den følgende Tid adskillige andre Begunstigelser som

Bygherre af sin kongelige Ven, bl. a. store Gaver af Mursten og andre Materia-

12