49 / 165
paa Amalienborg blev lagt bagved Riddersalen og fik samme Længde som
denne, men da det er væsenlig smallere — somde tilstødende Værelser mod
Haven — syner det temmelig langstrakt, hvilket netop sømmer sig for et Gal
leri. Som Rum virker det meget stateligt (PI. 36) med sine store Vægflader;
det kom vel bedre til sin Ret, da disse Vægge var tapetserede med Malerier,
tæt ophængte, Ramme ved Ramme. Ogsaa her skyldtes Snedkerarbejdet Didrik
Schäffer. Det er iøvrigt meget enkelt. Man bemærker ogsaa, at der ikke er
afsat Rammer til Dørstykker. Her var det alene Malerierne rundt ompaa Væg
gene, der havde Raaderum og fordrede al Plads. Naturligvis fandtes der store
Spejlrammer, udskaarne og forgyldte, med tilhørende Konsolborde paa de to
Vinduespiller — alle disse Stykker udførte af Le Clerc [86] —, og de to Ovn
nicher i den indre Langvæg var ogsaa uomgængelige; i demvar opstillet sach-
siske Pyramideovne af Fajance. Men det var saa afgjort Væggene og Loftet, der
skulde samle al Opmærksomheden. Hvor tæt Malerierne end hang, var det dog
vigtigt, at de afsatte deres Farveflader mod en rolig Baggrund. Valget af en
flatterendeVægfarve i Udstillingsrumer et Problem, der nu somfør beskæftiger
Museumsmænd. I Moltkes Galleri beklædtes Væggene med et grønt vatret Uld
stof kaldet Barchan. Det blev leveret i Foraaret 1754 af Tøjmager og Far
ver Joh. Gottlieb Richter og opslaaet af selve den kongelige Hoftapetserer
J.M. Zöllner. Ifølge Brandtaxationen fandtes dette Betræksel endnu paa Væg
gene i 1778.
Galleriets Stukloft er et sandt Pragtstykke, næst Riddersalens det mest funk
lende i Palæet, men meget forskelligt fra hint. Ogsaa for denne Plafond var
Fossati Mester. Han fik den betalt i Marts 1753 med 440 Rd. [87]. Man vur
derer bedst denne Pris naar man erfarer, at Fossati udførte ni ornamenterede
Stuklofter i Stueetagen for omtrent samme Beløb (450 Rd.). Ved Tilfældets
Gunst besidder vi en Tegning [88], der maa være selve Stukkatørens Udkast
til Galleriets Plafond (Fig. 7). For de væsenligste Træks Vedkommende svarer
den til selve Loftet, Maalene passer ogsaa; og endelig bærer den „Litra F“ , der
4 7