73 / 165
jo næppe betvivles, at disses Dekorationer — forenklede Grottesker af en be
snærende elegant Linieføring — maa være ridsede op i Harsdorffs Tegnestue
(PI. 66).
Grevinde Moltkes Parade-Sovegemak med det franske Fløjelstapet bevarede
sin kostelige Vægbeklædning, der som bekendt endnu existerer som et af Pa
læets Klenodier, og bar Navnet „Det Fløyels Cabinet44. Det Moltke’ske Audiens
gemak, prydet med Bouchers „kinesiske4 Gobeliner, kaldtes kort og godt
„Hjørne-CabinetteP4. Søndre Mellemgemak blev Kavaller-Forgemak [ 1 1 ] . En
delig fjernedes den indre Trappe mellem Museumssalene i nordre Pavillon og
nyt Gulv blev lagt. Salen foroven, der gennem en Korridor stod i Forbindelse
med den store Spisesal, brugtes til Marskalstafler i Frederik VFs Tid og kaldtes
„Rosen44.
Siden da er der ikke sket nævneværdige Forandringer i Hovedetagens In
teriører.
Moltkes eller — som det nu kom til at hedde — Christian VIFs Palæ
var blevet projekteret i 1750 paa Rokokoens Højdepunkt. Aar 1799 døde den
sidste af de tre store Arkitekter, der havde virket indenfor dets Mure. Ved Hars
dorffs Død gik et af Kunstens lykkeligste Aarhundreder til Ende. Palæet paa
Amalienborg er det modne Værk af denne Periode, helt fyldt af Aanden fra
den gode Tid.
Det følgende lange Aaremaal kunde ikke øge Palæets Skønhed, men det
forstod at betjene sig af den. Kongerigets Historie gav til Gengæld Amalienborg
en ny Glans i Nationens Bevidsthed.