413 / 579
4 0 4
Magistratens Indtægter.
I Freclerik III’s Tid var der bevilget Magistraten
1/10
af Konsumtionen, hvilket senere forandredes til en fast Af
gift af 1500 Rdl., der 12. Marts 1680 forhøjedes med 300
R d l., som Magistraten i Kristianshavn havde oppebaaret.
Endvidere bevilgede Kongen 23. Dec. 1681 Magistraten
3000 Sletdaler af Vejr- og Hestemøllerne, hvilke Penge
skulde fordeles saaledes, at Præsidenten fik 750, de tre
Borgmestre 350 og hver Raadmand 150, men det er usik
kert, om denne Indtægt vedvarede ret længe.
I de nær
meste Aar efter 1681 vilde Præsidenten altsaa have udover
nævnte Sum 1137 Sletdaler mere eller i alt 1580 Rdl., hver
Borgmester 737 Sletdaler mere eller i alt 1180 Rdl. og hver
Raadmand 408 Sletdaler mere eller i alt 825 Rdl.
Efter Datidens Forhold har Kjøbenhavns Magistrat
vistnok været vel lønnet, særlig i Modsætning til Statens
Embedsmænd, der aldrig fik Gage i rette Tid og maatte
lade den staa i mange Aar, indtil de af særlig Naade kunde
faa Udlæg for en Del deraf i Jordegods.
1690 søgte Magistraten om at blive fri for Indkvar
tering, men Kongen paategnede 19. Juli Ansøgningen: „Saa
som Supplikanterne bør at gaa de andre Indbyggere for
med et godt Exempel, saa kan denne deres allerunder
danigste Ansøgning ikke bevilges , men vil dem i andre
Maader ved kgl. Naade allernaadigst anse“ .
I Marts 1685
havde Magistraten rigtignok vedtaget, „at de, som beklæde
noget Sæde inden Dørene, kunde og burde saavel her udi
. Staden som udi alle andre vel formerede Stæder være fri
for Indkvartering", hvilket ogsaa vedtoges med Hensyn til
Overformynderne „for deres store Besværlighed
Accisen, der deltes mellem Magistraten, Havnen og
Staden, var, som det ses, en vigtig Indtægt, og der
holdtes saa nøje Kontrol dermed, at i det mindste
1674 betaltes 120 Rdl. i Leje af en Karos, som Raad-
mændene daglig brugte til at køre i til Toldboden. Magi-