7 / 8
r
Til Gener al f or saml i ng gaar vi,
Og der en Masse Ta ler faar vi;
Dem maa
Carl Rasmussen,
De véd,
Grifle i Pr ot okol l en ned;
Tit han dog bandede det Mas,
Naa r han sku l’ skrive alt det Bras.
Nu
Gunnersen
var Fo rma nd i en Periode,
Og vel til Mode
Vi alle stode;
Thi Prop fo reni ngen den stadigvæk blev større,
Fra Vest og Nør re
Kom fler’ og fler’.
Endnu saa mange and re findes,
Som ha r fortjent af os at mindes,
Nogle for Skæmt og munt e r Spøg,
Andr e for v i rksomt Snakketøj;
Men der var Alvor dog iblandt,
Det viste Resultatet grant.
Naa r nu vi, efter fem og tyve Aar er gaaet,
Saa vidt har naaet,
Saa s ikker t ma a ’et
Da være godt det Grundl ag, hvo rpaa „ P “ er dannet,
Hvor kan vi andet
End prise det.