G
anske n atu rlig t blev det Folk fra »det gamle
B rønshøj«, som tog In itiativet til D annelsen af
G rundejerfo ren ingen . M an følte ved Byggeforeningen
»En igheden«s G ru n d k ø b til sine 100 H u se, at den
sto re By var i Fæ rd m ed at sende sine P ionerer h e rud
i stø rre T al, og vidste ligeledes, at Indlemm elsen i
K ø ben hav n ikke laa langt ude i Frem tiden. T rangen
til en Fo ren ing af G run de jere var derfor ganske na*
tu rlig , m en de Folk, som var G rundejerfo ren ingen s
Stiftere, var ikke G rundejere i samme B etydn ing som
i K øbenhavn . D e t var Folk, som følte Nødvend ig*
h ed en af at foregribe Begivenhedernes uafvendelige
G a n g af Interesse for den lille By, hv o r de tidligere
havde levet deres rolige og fredelige Liv, Folk, som
saa i hv ilken Retning det gled, og som ikke m ind re
k la rt saa Fordelene ved at ku nd e op træ de i Fælles*
skab un d e r de nye F o rho ld .
Fo ran er allerede gjo rt næ rm ere Rede for disse
Folks og deres E fterfølgeres A rbe jde for at G rund*
ejerfo ren ingen ku nd e blive den F ak to r for B rønshøjs
U d v ik ling , som den i V irkeligheden er bleven i de
fo rløb n e 25 A ar, til G av n ikke alene for G rund eje rn e,
II
37