160
gende med 2 Kr. maanedlig for hvert Aars Tjeneste indtil
20 Kr. Det er efter Plejemødrenes Instruks disse, der skal
tage sig af Elevernes Uddannelse og Vejledning; men det lig
ger i Sagens Natur, at det dog nærmest bliver den Syge
plejerske, hun faar med at gøre, og paa hvis Stue hun bliver
mere fast, efter at hun har prøvet at være »Rende«-elev
d. v. s. at være Afløser paa de forskellige Stuer af Afdelingen,
naar en af de ældre Funktionærer har Fridag , eller der til
trænges mere Hjælp en enkelt Dag paa en bestemt Stue. Det
kan være en brydsom Tid, og mangen holder det ikke ud;
men har hun den rette Lødighed, saa gaar hun sin Prøve
igennem og rykker saa frem ad , indtil hun naar at blive fast
Assistent d. v. s. faa sin egen Stue at passe, dog under den
ældre Sygeplejerske.
Det falder nemlig ikke i enhver Assistents Lod at blive
Sygeplejerske, og paa det Trin sker den største Afgang tit og
ofte blandt de bedste Assistenter, hvad der naturligvis er til
stor Skade for en Afdeling. Men opnaar hun at blive virke
lig Sygeplejerske med sin bestemte Stue, stor eller liden, stiger
hun ikke blot i Værdighed, men ogsaa i Løn, idet denne ud
gør 400 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 50 Kr. indtil
550 Kr. foruden Kost, Værelse, Brændsel og Belysning samt
Hospitalsdragt, dog ingen Vadsk. Om venstre Arm bærer de
alle et hvidt Bind hvorpaa et rødt Klædesskjold med F. H.
og Krone over af hvidt Metal.
Som Regel bo Eleverne og de yngre Assistenter flere sam
men, medens de ældre har eget Værelse, der for de flestes
Vedkommende er et fra Stuen taget Rum , hvor de nødven
digste Møbler kan staa, og som trods sin Lidenhed dog kan
tage sig ganske hyggelig ud; enkelte Sygeplejersker have
større og gode Værelser. Men i 1892 fandtes der dog endnu
Værelser, der hverken havde Lys eller Luft, ja en ældre Syge
plejerske, en tidligere Stuekone, maatte endog nøjes med et
lille Rum i en Gang foran 2 Sygeværelser, hvor Loftet var
Taget, hvori et Vindue sad, og hvorigennem det baade kunde