28 / 251
19
bleve døbte i Frederiks Hospitals K irke, som blev indrettet
dér, h vo r det efter Fundatsens Bestemmelse va r paatænkt, at
Accouchementet skulde være, nem lig i Tvæ rbygn ingen ud til
Amaliegade. Ind mod »Grønnegaarden« findes endnu paa
denne Tvæ rbygn ing et stort Slagur og oven over et lille Taarn
med K lokke og Spir som V idnesbyrd om første Sals Anven
delse til Hospitalskirke.
Ved kgl. Reskript a f
15.
Maj
1761
blev Accouchement-
huset skænket det medicinske Fakultet soin en praktisk
Skole for Fødselsvidenskaben, og Anstalten kom i stor Ry
under de udmærkede Ledere af samme: Lægerne C
hr
.
J o h a n n
B
erger
og dennes Discipel M
atth ias
S
ax to r ph
.
1771
overtoges
Accouchementhuset, som hidtil havde staaet under Fattig
væsenet, a f Hospitalet, og samtidig blev der i det sydligste
Kæ ldervindue ud til Amaliegade indrettet en Kasse, hvori
enhver i Skjul kunde ved at uddrage Kassen henlægge et
Barn, som Stiftelsen saa antog sig. Oven over Kassen var
der i udhugne Sten med forgyldte Bogstaver sat de O r d :
U lykkelige Børns Frelse. Denne Foranstaltning inaatte dog
paa Grund af grove M isbrug hurtig ophæves, og ved kgl.
Reskript a f
24.
Marts
1774
blev bemeldte Kasse tillukket.
Da Fødeanstalten snart trængte til at udvides og desuden
var en Byrde for Frederiks Hospital, hvortil i en Del Aa r
den nye Opfostringsstiftelse og Inokulationsanstalten ogsaa
knyttedes, købte Enkedronning Juliane Marie afdøde General
major Thuralis E jendom , der stødte um iddelbart op til H osp i
talet, saa at dette fra 1788 a f kun har været benyttet efter
Fundatsens oprindelige Bestemmelse til Optagelse a f 300 Syge,
dels for intet, dels for Betaling.
2. Hospitalet under og efter Struensee.
Forinden den oven for omtalte Forandring im idlertid ind-
traadte, havde Hospitalet en kort T id været Genstand for en
fuldstændig Omkalfatring, en Bevægelse, der udgik fra den