Previous Page  92 / 103 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 92 / 103 Next Page
Page Background

90

ning. D et var jo ikke en Forhøjelse af Tolden for T id og Evighed,

man havde begæret, men kun en Krisetold, der gik trinvis nedad til

det normale i Løbet af forholdsvis kort Tid, og den T id, i hvilken

man havde denne særlige Beskyttelse, skulde man netop bruge til at

indrette sig efter de nye Krav, som nu blev stillet.

A lle disse Argumenter hjalp ikke. Industrien blev overladt til sig

selv, og Fabrikantforeningen opgav nu ganske at søge Statens Hjælp.

Man drøftede ganske vist i Sommeren 1928, om man skulde gaa til

Regeringen med Forslag om Luksustold for Skotøj i Lighed med, hvad

der var blevet gennemført i en Række andre Lande, men man opgav

Tanken, da man var klar over, at man ikke fik noget ud af det.

D e enkelte Fabrikker gjorde nu som før alt, hvad de kunde for at

være paa Højde med den tekniske Udv ik ling i alle Henseender, og

fra Foreningens Side slog man ind paa en Agitation blandt Publikum

for at bruge dansk Fodtøj. Man lod saaledes f. Eks. fremstille en Læder*

og Skotøjsfilm, som første Gang forevistes i Industriforeningen og led*

sagedes af et Foredrag af Formanden. Denne Film har siden den Tid

været forevist hele Landet over, dels ved Foreningens egen Foranstalt*

ning og dels ved »Dansk Arbejde«s Hjælp, og der er ingen Tvivl om,

at den har gjort en ikke ringe Virkning.

Der blev ogsaa fremstillet Reklameplakater til Ophængning i Sko*

tøjsforretningerne og Lønningsposer med paatrykte agitatoriske Sentenser.

Dansk Skotøjsarbejderforbund gjorde ogsaa et Forsøg paa at faa

Regeringen til at tage Spørgsmaalet om Hjæ lp til Skotøjsindustrien op

igen og foreslog, at Forbundet og Fabrikantforeningen i Fællesskab

gik til Regeringen. Men Fabrikantforeningen erklærede, at den selv*

følgelig sympatiserede med Formaalet, men ikke troede, at der opnaaedes

noget ved en saadan Henvendelse, hvorfor man mente, at Forbundet

i første Omgang skulde optræde paa egen Haand, hvilket det ogsaa

gjorde, men uden Resultat.

Derefter drøftede de to Organisationer Sagen i Fællesskab og lod

i Forbindelse med »Dansk Arbejde« fremstille Reklameplakater for dansk

Fodtøj til Ophængning paa Plakatsøjlerne, hvilke Plakater ogsaa ved

Jul, Paaske og Pinse er blevet baaret rundt i Gaderne. Endvidere frem*

stilledes der en meget virkningsfuld Plakat, som man ved Industriraa*

dets Hjælp fik Lov til at lade ophænge paa praktisk talt alle større Fa*

brikkers Spisestuer Landet over, gennem hvilke Plakater Arbejderne

blev gjort opmærksom paa, at hvis alle købte dansk Fodtøj, vilde der

være 2000 færre arbejdsløse.