![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0056.jpg)
5 1
indføres i den dertil bestem te P rotokol.
K l. 6 om Efterm iddagen er Læ gecandidaten tilsted e
paa M edicinstuen for at fordele til A fdelingerne den fra A p oth ek et rekvirerede Medicin.
D isciplin arisk e Forholdsregler anvendes alene i den H en sigt at virke til den S yg es sande
G avn og alene mod saadanne S yge, der ere tilregnelige for deres Ord og H andlinger.
Overlægen alene tør straffe en S yg; hvis nogen Anden tillader sig at straffe en P atien t,
m aa Straffen an sees ikke som et M iddel til at gavne den S y g e , men som en F ølge af A ndres
H id sighed eller H evngjerrighed — E gen sk ab er, d en , der vil have m ed Sin d ssyge at b e stille , aldrig
tør være i B esid d else af.
Straffen kundgjøres den Syge med Ro og M ildhed; man siger ham ,
hvorfor han erholder den, og hvorlænge den skal vare. Straffen b estaaer i Forbud mod at deeltage
i H osp ita lets F estlig h ed er og de sædvanlige Sp ad seretu re, mod at m odtage B esø g , mod at m odtage
og
skrive B rev e, mod at ryge Tobak eller drikke K affe, i B erøvelsen a f et M aaltid, O verflyttelse
til en uroligere A fd eling og Indespærring.
Straffen afp a sses saavidt muligt efter F orseelsen .
D en m ekaniske Tvang anvendes kun ved saadanne P atien ter, hvis T ilstand gjør dem farlige
for deres egen eller de andre
S yges S ik k erh ed , sam t ved d em ,
hvis Ø delæ ggelsesdriftoverskrider
alle G rændser. D en bestaaer i A nbringelsen af Spændetrøje, Tvangshandsker eller Fodremm e, sam t
i T vangssengen.
O verlægen alene bestem m er, naar og hvorlænge den skal anvendes. D en fuldbyrdes med
Skaansom hed og a f et tilstræ kk eligt A n tal Opsyn, for at den Syge kan see, at M odstand er unyttig,
og saavid t m uligt aldrig i de andre S y ges P a a sy n , for at disse ikke derved skulle blive urolige.
O veropsynet skal være tilstæ de ved A n læ ggelsen .
Skulde en Syg p lu dselig blive saa voldsom , at man ikke uden Fare for sig selv eller andre
tør oppebie O verlægens Ordre i saa H en seen d e, kunne Opsynene m idlertidigt entenindespærre ham
i en Celle eller anlægge Spændetrøjen, men have da ufortøvet at gjøre Melding herom til O ver
opsynet, og dette til Overlægen.
Til Læ gebehandlingen maa henregnes ikke blot den M ed icin, D iæ t og R eg im en , Lægerne
forordne, men overhovedet hele den B eh and lin g, P atien ten er u n d erk astet, saalænge han opholder
sig i en a f H o sp ita lets A fd elin ger, id et denne ikke blot skal gaae ud paa at helbrede de dertil
E gn ed e, men ogsaa paa at gjøre L iv et for den U h elbredelige saa lykk eligt som muligt. P aa Grund
heraf sk a l enhver ved H o sp italet A n sa t være sig b e v id st, at han efter sin E v n e , S tillin g og F o r
retninger kan og skal bidrage til O pnaaelsen af et a f d isse Øjemed.
E nhver Functionair skal overalt behandle den Syge med H øflighed, Y enlighed og Taalmod.
M angen S y g , selv om han er i liøi Grad slø v e t, selv om han syn es udelukkende at leve i sine
forkerte Id eers V erd en , har dog endnu F ølelsen af, hvad han tidligere har væ ret, kan ofte skinsyg
vaage over, at Andre vise ham den skyldige Opmærksomhed, derfor m aa Ingen ligeoverfor den Syge
tillad e sig at tilsid esæ tte de alm indelige H øflighedshensyn, man vilde have v iist ham som sund.
Ingen maa b elee eller drille den S y g e , eller gjøre ham til Sp ot for Andre ved at fremkalde hans
sygelige F ak ter
eller F orestillin ger, man skal hverken m odsige hans forkerte Y ttringer paa en
haanende Maade eller bestyrke hami hans Vanvid ved at snakke ham efter M unden, men med
V en ligh ed hjæ lpe ham tilr e tte , hvor hans egne Kræfter ikke slaae t il, og med K jærlighed dække
hans Luner og Sæ rheder mod Uvedkomm endes N ysgjerrighed. A ldrig glemme man, at den S yges
H jerne er lid en d e, at lian derfor ej kan staae til A n svar for de Skjeldsord eller T rusler, han
m aatte bruge; men med R olighed og Taalm odighed finde man sig d eri, naar Erfaring har læ rt, at
en ven lig og b estem t Optræden derimod ei kan gavne. — Ingen sige nogensinde den Syge en
vitterlig U sandhed; paa S p ørgsm aal, man ikke tør besvare i O vereensstemm else med Sandheden,