175 / 409
Der er i Aarenes Løb lagt ca. 28.600 Meter Højtryksledninger med ialt 12
Regulatorhuse og 2 Regulatorbrønde. Paa Fig. 101 ses Trykledningsnettet, som
det ser ud nu.
Gastrykket i Hovedledningsnettet var i Regyndelsen ret lavt. I 1867 meddeler
Magistraten, at Gastrykket i Hovedledningerne skal være mindst 0,9” Vandsøjle,
i Tiden fra Kl. 1 Nat til Kl. 4 Morgen dog kun 0,75”. De nævnte Tal svarer til
henholdsvis 23 mm og 19 mm. Grunden til det lave Tryk var, at Gassen den
Gang næsten udelukkende benyttedes til Relysning, og Relysningslegemerne,
der var Snit- og Argandbrændere, brændte bedst ved lavt
Tryk. Da Gaskogeapparater med Runsenbrændere i F ir
serne begyndte at faa Indpas, og navnlig da Gasglødelys-
brænderne kom frem i Halvfemserne, blev man nødt til
at forhøje Gastrykket, idet disse Rrændere fordrer ret højt
Tryk, og Trykket i Ryledningerne er derfor efterhaanden
sat op, saaledes at der nu er et Minimumstryk paa ca. 60 mm
og et Maksimumstryk paa ca. 100 mm.
Gassens Tryk maales i mm Vandsøjle. Til Maalinger be
nyttes som oftest en Trykmaaler som den paa Fig. 106
viste. Den bestaar af et bøjet Glasrør med lige lange Grene, mellem hvilke er
anbragt en Maalestok. I den øverste Ende af den ene Gren er anbragt en Mes
singhane med Mundstykke til Forbindelse med en Gummislange; den anden
Gren er aaben foroven. Skal Trykmaaleren benyttes, hældes der Vand i Glas
set til udfor Maalestokkens Nulpunkt, og Trykmaaleren forbindes ved Slangen
til Gasledningen. Hanen aabnes, og Vandet synker da i den Gren, der er for
bundet med Gasledningen og stiger i den aabne Gren. Forskellen i mm mel
lem de to Vandspejlshøjder giver da Gastrykket.
For at et Hovedledningsnet skal virke tilfredsstillende, maa Ledningerne, for
uden at være rigtigt dimensionerede, være rene. Visse af Gassens Restanddele,
navnlig Vanddamp, Naftalin, Ilt og Kulsyre, giver Anledning til Resværligheder,
idet de afsætter faste Stoffer, som foranlediger Forstoppelser eller i hvert Til
fælde bevirker, at Ledningernes Tværsnit formindskes. Gassen er altid mættet
med Vanddamp, naar den forlader Værkerne, og om Vinteren, naar Frosten
trænger ned i Jorden, giver Vanddampen Anledning til Isdannelser i Lednin
gerne, hvilket navnlig i de mindre Ledninger kan bevirke Forstoppelser. Disse
uheldige Forhold er allerede i en Del Aar med Held modvirket ved at tilsætte
170