Københavns Gasværker

Vanskeligheder i Komitéens Forhold til Borgerrepræsentationen, idet Komitéen

følte sig pikeret over nogle Udtalelser, der var faldet angaaende dens Forhold

over for Entreprenørerne, og i denne Anledning truede med at opløse sig.

Komitéen tilsendte Borgerrepræsentationen en Skrivelse om Sagen, som der

efter blev behandlet i Borgerrepræsentationens Møde den 26. April 1858, og Sa

gen omtales nærmere paa de følgende Sider, fordi den i meget minder om en

Tildragelse ca. 75 Aar senere, da en Borgerrepræsentant under Forsamlingens

Behandling af et Forslag om en stor Udvidelse af Østre Gasværk fremsatte

lignende Anklager imod Belysningsvæsenets Ledelse.

Det hedder i Komitéens Skrivelse: »at Comiteen i forskjellige, under Discus-

sionen af nogle af de i den seneste Tid behandlede, bemeldte Værker vedkom

mende Sager i Borgerrepræsentationen faldne Udtalelser havde troet at finde

et Bevis paa, at den Forestilling havde fundet Indgang hos nogle af Bepræsen-

tantskabets Medlemmer, at

Comiteen under Forhandlingerne med Entrepreneu-

rerne for Værkerne liavde taget for meget Hensyn til disses Ønsker,

og at dette

væsentlig havde indvirket paa Beskaffenheden af de fra Comiteens Side gjorte

Forslag. I Bevidstheden om det aldeles Ugrundede heri, og da de paagjældende

Yttringer maatte antages at hidrøre fra en mindre klar Opfattelse af et saa-

dant Contractforholds praktiske Side som det, hvorom her var Tale, havde

Comiteen ikke, saa længe de af enkelte Bepræsentanter brugte Udtalelser i

den betegnede Betning kun fremkom som mindre bestemte Yttringer, hvis

egentlige Mening maatte beroe paa den Forbindelse, hvori de fremførtes, fun

det sig foranlediget til med Hensyn til dem at foretage Noget, førend nu, efter

at det under den i Bepræsentantskabets Møde d. 12te d. M.

stedfundne For

handling om Tunnelens Udmuring ifølge Dagbladenes Referater og Meddelelser

a f Tilstedeværende

paa en saadan Maade var udtalt, at det nu var bleven klart,

at der var Spørgsmaal om en Indrømmelse til Entrepreneurerne, at det maatte

involvere den Forudsætning, at

Comiteen havde tillagt Hensynet til Entrepre-

neurernes Fordel en større Vægt, end foreneligt med Communens Interesse.

Her

imod kunde Comiteen indskrænke sig til at stille den simple Erklæring, at den

havde gjort sin Indstilling efter en omhyggelig Overvejelse af alle Omstændig

heder og efter ved den at være kommen til den Overbevisning, at den af den

kontrollerende Ingenieur foreslaaede Fremgangsmaade, der var Gjenstand for

Indstillingen, vilde være

den mest fordelagtige for Communen.

Dette Hensyn,

og intet uden dette, havde været det bestemmende Motiv til Comiteens Ind

stilling, og denne Erklæring maatte tillige være Comiteens Svar paa den fra