10 / 420
I ll
§ 9.
III.
Privatdocenter
..............................................................................................
70.
Betingelser for at kunne optræde som Privatdocent i det ældste Uni
versitets Tid og i Følge Fdts. 1539. Mels Svendsens Forseelse; for-
sltjellige, livem Bevillinger til at docere, disputere og deklamere findes
meddelte. Reglerne i Fdts. 1732 og 1788. Fremmede Doktorers Adgang
til at docere; Anskaffelse af Lys og Brænde.
II. Kapitel. Fakulteterne.
§ 10.
OmFakulteterne i Almindelighed..........................................................
74.
Benævnelse; Begreb; Samfund af akademiske Lærere; hvilke blandt
disse der ere regelmæssige Fakultetsmedlemmer; Grundlaget, paa hvilket
Lærersamfundet er dannet; det filosofiske Fakultet; dets Deling; Fakul
teternes Organisation; Dekaner; Bestillingsmænd; Sigiller; Apparat;
Funktioner: politiske; akademiske, dels som administrativt Kollegium,
dels som Lærerkollegium; Fakulteternes stegne Betydning og Grun
dene dertil; deres Rangfølge.
§ 11.
Det teologiske Fakultet..............................................................................
79.
Rang; Bestand; Sjællands Biskops Forhold til Fakultetet; Fag; Orga
nisation; Dekan; Notar; Arkivar; Funktioner; raadgivende Virksomhed
i statskirkelige Anliggender; Deltagelse i Kommunitetets Styrelse.
§ 12.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
..............................
87.
I. D en r e ts v id e n s k a h e lig e B e s ta n d d e l. Dens Forhold i det
ældste Universitets Tid; Bestand og Fag fra 1537 indtil 1732; efter
Fdts. 1732; J. II. Heineccius, A. Højer, K. L. Scheidt, Kofod-Ancher,
II. Stampe, J. E. Kolbjørnsen; efter Fdts. 1788 og senere Bestemmelser;
Dekanat; Notariat; responderende Virksomhed.,
II. D en s ta ts v id e n s k a b e lig e B e s ta n d d e l. Th. Bartholin; M.
Hiibner; Fdts. 1788; H. D. v. Eggers; F. Thaarup; O. C. Olufsen; C.
G. N. David; Rgl. 1836 og 1844; PI. 10. Avg. 1848, jfr. Bekj. 10. Juni
1851, hvorved det retsvidenskahelige Fakultet udvides til et rets- og
statsvidenskab eligt.
§13.
Det lægevidenskabelige Fakultet
...................................................................
94
.
Det medicinske Fakultets Bestand i Følge Fdts. 1539, 1732 og 1788
samt efter Overgangen til et lægevidenskabeligt ved Optagelsen af det
kirurgiske Akademi i 1841; dets Fag; de naturvidenskabelige Fags Udson
dring, Kirurgiens Optagelse; Videnskabens indre Udfoldelse; For
bindelsen medHospitalerne; videnskabelige Medhjælpere; Organisation;
Bestillingsmænd; Samlinger og Apparat; Budget; politiske Funktioner,
især som Sundhedsraad, ogsaa efter Indførelsen af collegium medicum
ved Fdg. 9. April 1740, indtil Resol. 22. April 1813; særlige Funktioner
for enkelte Medlemmer.
§ 14. Det filosofiske og matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
104.
Det filosofiske Fakultet i det ældste Universitets Tid; Bestand og Fag
i Følge Fdts. 1539; Forøgelse af dets Bestand i 1619, 1630 og 1636;
Forandring af Lærefag i Følge Novellerne; Indførelse af Etik, Geografi
og Historie; Bestemmelserne i Udkastet 1691; Fdts. 1732 og 1788; den
senere Reform ved /Optagelse af de realistiske Fag. Resol. 18. Juli
1817; 25. Novhr. 1836; 13. Novbr. 1844; det matematisk-naturviden
skabelige Fakultets Udsondring fra det filosofiske ved Kdgj. 18. Sept.
1850, jfr. Lov 25. Marts 1871 § 3; Forbindelsen og Rangfølgen mellem
begge Fakulteter; Organisation; Dekanat; dettes Omgang og Indtægter.
Side.