114 / 275
110
en D irek tør fik ju st N y s om »Talentet«,
og i Begejstringens Rus — helt bedøvet —
blev i Ambrosius’s Rolle jeg prøvet —
antaget straks til Provinstourne,
hver lille Flække fik mig at se,
vi spilled D ram aer og Revyer, ,
senere kom jeg til større Byer —
endte omsider i København —
»Amagers Carlsen« kaldet ved N a v n —
ansat i lang T id ved »Røde Kro«,
hvilket T e a te r jeg blev saa tro,
at jeg fra Skuespiller, Regissør
pludselig h avned’ som D irektør.
Skønt jeg paa Am ager helst vil være,
kan jeg alligevel aldrig mig nære,
jeg maa hver Uge en Gang eller to
køre en T u r ud til Nø rrebro,
genkende, hvad jeg som Barn har set,
og paa min T u r er det ofte sket,
at jeg paa Vejen om Som’ren parkerer
udenfor Tivoli — ind jeg spadserer,
lidt ned i »Grøften« for G anen at smøre, —
(det er forbudt ned i »Grøften« at køre),
der er jeg kommet fra Ungdommens Dage,
M inder fra den T id sig lister tilbage, —
paa C/ir.
Petersen
hilser jeg fro,
og faar en Sludder om »Røde Kro«,
Stedet hvor forhen han slog sine Folder,
og hvor jeg har overtaget hans »Roller«. —
Se, det gør, at »Grøften« tiltræk ker mig,
og hver Gang jeg er der, saa tænker jeg:
En G rø ft —• med T ivoli’s Skønhed forbunden —
hvor sæ rt — hvor underligt er det igrunden, —
tænk, m idt i den største af Byens Parker,
er der fra »Grøften« dog Udsigt til — »Marcher«.
HUGO OG PHILIP CARSTENSEN
T o af TivolbStifteren
Georg Carstensens
Slægtninge. D et er
Søn og Sønnesøn af en af hans 12 Søskende, nemlig D igeinspektør
Richard Peter Carstensen,
f. 15. December 1822. f 1. April 1901.