4 4
P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I
I denne Form blev Københavns Privilegier stadfæstede af
Konge efter Konge i de følgende halvandet Hundrede Aar.
Kristian V gav dem ved sin Tronbestigelse i 1670 den Til
føjelse, at Jordegodset i Roskilde Len, det nuværende Bi
strup Gods, aldrig maatte bortmageskiftes fra Staden uden
sær kongelig Befaling eller Bevilling og mod tredobbelt Ve
derlag. Og idet han forøvrigt stadfæstede Privilegierne, ind
førte han dog det Forbeho ld : »saa vidt det ikke imod Vo
res absolutum dominium, Souverainitet og Arverettighed be
findes at stride«. De følgende Konger benyttede lignende Ven
dinger og forbeholdt sig altsaa derved Ret til at gøre Ind
skrænkn inger i Privilegierne. Men disses Ordlyd blev dog
ingensinde ændret.
Privilegierne stadfæstedes, som nævnt, sidste Gang af Kong
Frederik VI den 6. Novbr. 1810. Efter Kong Kristian VIII.s
Tronbestigelse i 1839 kom det unde r Overvejelse i Kommu
nalbestyrelsen, om Privilegierne paany skulde indsendes til
Konfirmation. Men man kom da til det Resultat, at disse P r i
vilegier »som en vedvarende uforanderlig Lov« ingen Stad
fæstelse behøvede, og i en Skrivelse til Danske Kancelli af
19. April 1841 meddelte derfor Kommunalbestyrelsen, at P ri
vilegierne ikke vilde blive indsendte.
Paa dette Tidspunkt var Hovedstadens offentlige Liv al
lerede indtraadt i andre Former efter Udstedelsen af den nye
Kommunallov for København af 1. J anua r 1840.