kørende. Ingen maatte vide det i Forvejen, ingen Opsigt
maatte det vække. Selvanden gik han rundt i Lokalerne
fra Afdeling til Afdeling og tog alt i Øjesyn, kendte Nav
nene paa Malere og Gravører, hvis Arbejder var udstillede,
paa Velinpapirforhandlere og Staalpennefabrikanter, og gav
sit allernaadigste Bifald til Kende. Næste Dag kom der fra
Kongens Broder Prins
Ferdinand
og Prinsesse
Caroline
Bud om at faa tilsendt en Del Sager til Udvalg, men der
blev svaret, at man ikke kunde indlade sig herpaa, men
maatte bede det høje Herskab selv gøre sit Indkøb ligesom
Hans Majestæt Kongen«. (Og hertil har en senere Tids
Papirhandler,
Louis Petersen ,
føjet:
» Tempora mutantur.
I vore Dage maa Papirhandleren undertiden sende en Blyant
ud paa Nøjsomhedsvej«.)
Paa det Bingske Forlag, der særlig gjorde sig gældende
i Fyrrerne, udkom i Hæfter det statelige Værk »Danmark,
et malerisk Atlas«, smukt udstyret med Billeder, tegnede af
Teatermaler C.
F. Christensen,
der forestod Indretningen
af Firmaets nye Butik, vistnok den største i Datidens Kø
benhavn. I sine »poetiske Vignetter« til dette maleriske Atlas
polemiserede
J. L. Heiherg
mod »Figaro’s« Udgiver
Georg
Carstensen
, der i 1843 grundlagde Tivoli, og han benyttede
— som det er blevet sagt — ogsaa paa anden Maade disse
Vers til »en Afløbsrende for privat
chagrin
«. Hos H. J.
Bing & Søn udkom i 1849, midt under Krigen,
H. P. Holst’s
»Den lille Hornblæser«, og Firmaet udgav ogsaa
Kalkars
Billedbibel og en Del Børnebøger, deriblandt »Den store
Bastian«, hvis Frankfurt am Main’ske Vers af Lægen
Heinr.
Hoffmann
var oversat til Dansk af Brødrene Bings Svoger,
Handelsagent
Simon Simonsen,
Familiens Lejlighedspoet
og Festtaler, der endte sine Dage som blind.