FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum

■Ifllllillllli

I ......

Indenrigsminister

Anders

Sandøe Ørsted

med en

tredje Ansøgning, og

det

hjalp. Bevillingen blev ud

færdiget. Men kunde han

nu ikke risikere, at de By-

raadsmedlemmer, som saa-

ledes var blevet desavoue

ret, vilde hævne sig ved en

eller anden Lejlighed? Man

skulde være forsigtig i en

lille By. Hans kloge Fader

gav ham da et godt Raad.

»Hør nu, min Dreng«,

sagde han, »nu skal Du gaa

rundt til

alle

Medlemmerne

af Øvrigheden og Byraadet og takke hver især for den mod

dig viste Velvilje ved Opfyldelsen af dit Ønske«. Og det

var — fortæller Wroblewski — et klogt Raad; jeg gik rundt

og takkede; og lærerigt var det at lægge Mærke til, hvor

ledes Takken optoges. Medens de faa, der fra Begyndelsen

havde støttet mig, udtalte deres Glæde over det heldige

Resultat, modtog de øvrige Takken som ret vel fortjent; kun

en af dem, den brave og joviale Købmand, Agent

Søren

Borch

var saa ærlig at sige: Ja, min gode Hr. Wroblewski,

mig har De sgu ikke noget at takke for; for jeg har ærlig

og redelig stemt mod Dem, hver Gang Sagen var for, ikke

fordi jeg havde det mindste mod Dem, men for at støtte

den skikkelige Stakkel

Gutzon Hansen;

nu ønsker jeg Dem

til Lykke, og det skal vi drikke et Glas p a a ............

Og saa drak de et Glas af Agentens berømte sorte Portvin.