99 / 102
sig af, at Firmaet, om man saa maa sige, tidlig overførte
Begrebet Handelsrejsende paa København, altsaa ikke blev
siddende hjemme i Butikken, til Kunderne kom af sig selv,
men tilbød disse sine Varer paa Kontorerne.
Det, at lade Kunderne besøge af en Agent, var for 25
Aar siden endnu en Sjældenhed, men i Aarenes Løb har
Forholdet udviklet sig saaledes, at Repræsentanten er det
Led, gennem hvilket Kunden holder Forbindelsen med Fir
maet. Nu om Dage er der desværre for mange Agenter,
som kan sluge altfor meget af en Forretningsmands Tid,
og derved vanskeliggøres en Agents Stilling.
Landschultz
fortæller fra en af sine første Rejser, at
han sidder paa en Købmands Privatkontor, da en af Køb
mandens Venner, en Arkitekt, kommer ind. Samtidig bliver
Købmanden kaldt ud, og idet Arkitekten præsenterer sig,
spørger han Landschultz, om han er Skuespiller. Land-
schultz forklarer lidt forbavset, at han rejser i Papir. Arki
tekten spørger fremdeles, om han sælger godt, og da Svaret
er bekræftende, udbryder Arkitekten: »Ja, dér ser De, saa
har jeg dog Ret, thi for at være en god Sælger maa man
være en god Skuespiller«, — og videre forklarer han,
at han betragter ethvert nyt Kontor, han kommer paa,
som en Sceneforandring med nye Medspillende; derfor er
det nødvendigt, saafremt man ønsker godt Sammenspil, at
anlægge en ny Maske og en ny »Entré«, som passer til
den nye Scene.
Foruden et Billede af »dem, som Kunden ser«, bringer
vi ogsaa et Billede af »dem, som Kunden hører«, idet vi
mener, at det ogsaa kan have sin Interesse at se, hvem
det er, man betjenes af under de mange Telefonsamtaler,
som Tiderne ogsaa har ført med sig.