84 / 181
saa jeg spare kan min Tunge;
—
netop I, som nu er unge,
savnes haardt i vor Forening.
Slut Jer sammen, meld Jer ind,
blæs lidt frisk og vaarlig Vind
over os, der snart er gamle;
Melchiors Drenge bør sig samle
saa den gamle Skoles Aand
skænker Kraft til Livets Kampe;
—
uden Jer vi staa i Stampe;
thi kun i den Unges Haand
funkler end Aladdins Lampe.
EFTER TALEN.
RECITATIV.
Forvandlingen fuldbyrdet! Sku her for eders Blik,
hvad vi for Skoledrengen i heldigt Bytte fik,
- vor Taler nys vi hørte det forklare
en Yngling i sin Vorden, en „Muligheders Drot“;
vi ønske for hans Fremtid, at det maa gaa ham godt,
gid aldrig Livels Trængsler han erfare.
K or.
Straal da i din Ungdoms Flor,
se den nye Tid oprunden!
Skoledrengen er forsvunden
som den Sne, der faldt i Fjor.
I N T E R M E D I U M .
FÆLLES-SANC.
Mel.: Mens Nordhavet bruser.
Du sekstiaars Skole med Melchiors Navn
saa mange Erindringer vækker
hos os, du som unge. log i din Favn;
de yngste paa Sinde vi lægger:
/: Melchiorianer! i al din Faæd
bliv Pryd for Navnet, vi alle bær!
:i
Fra Skolen vi stævned til Livets Dont,
den større alvorlige Skole,
og sløver end Taage vor Horisont,
paa Kraften den unge vi stole,
i:
Melchiorianer! i al din Færd
bliv Pryd for Navnet, vi alle bær! :/