40 / 78
III. Nordfronten.
a. De permanente anlæg.
De på denne front liggende permanente anlæg er efter deres natur
fordelte i flere linier. De grupperer sig i:
.1. Forterne
2. Den såkaldte batterilinie
3. Anlægene bag sikkerhedsvandlinien og bag nordre oversvøm
melse .
Forterne er nærmest støttepunkter for nærkampen, medens anlægene
o batterilinien i det væsentlige er støttepunkter for fjernkampen.
Anlægene bag sikkerhedsvandlinien har til særlig opgave at beher
ske overgangene over og delvis flankere oversvømmelsen, idet de
dog bag nordre oversvømmelse danner både kamplinie og sikkerheds
linie .
1. Forterne.
I den ca. 13,5 km lange bue fra Husumenceinten over Gladsaxepla-
teauet, Lyngby og Eremitagesletten til Sunde.t findes 5 forter, nem
lig Gladsaxe-, Bagsværd-, Lyngby-, Garderhøj- og Fortunfort. End
videre er der projekteret et fløjfort(kystværk)i Dyrehaven i nær
heden af Tårbæk.
Fra Husumenceinten til Gladsaxefort er der ca.
2600
m
fra dette tilBagsværdfort
ca. 19oo m
fra dette tilLyngbyfort
ca.
1600
m
fra dette tilGarderhøjfort
ca. 24oo m
fra dette tilFortunfort
ca. 21oo m
fra dette tilStranden
ca. 33°° m
Endelig skal bemærkes, at der
fra Lyngbyfort til Fortunfort er
ca. 4ooo m
Gladsaxefort og Bagsværdfort byggedes i året august 1892 til au
gust
1 8 9 3
> de er ganske ens og kostede ialt ca.
1
.
3 5 ° . 000
kroner.
(Forsvindingstårnene fra St. Chamoud kostede ca. 33*°°° kr. (45ooo
frcs) pr. stk.). Gladsaxefortet ligger ca. 95° m vest for Glad
saxe og Bagsværdfortet ca. 12oo m sydøst for Bagsværd. Forternes
opgave er bl. a. i forbindelse med batterier på Husumenceinten at
standse en fjentlig fremtrængen vestfra i terrainet mellem Bagsværd
sø og Husumenceinten.
Hvert fort består af fortlegemet med fortkærnen, graven med kapo-
nieren og r ondegangen med glaciset. Fortlegemet og dermed hele
fortanlæget har grundrids som en ligebenet trekant med en toppunkts
vinkel på
9
o°. I fortlegemets bagside, der er ca.
15
o m langt,
findes fortkærnen, der består af en betonstøbt, skudsikker, delvis
2
-etages kasematbygning, i hvis øverste etage skytset er opstillet,
beskyttet af panser. Skudsikkerheden for kasematbygningen er op
nået dels gennem hvælvingernes tykkelse ca.
2 , 5
m, og dels ved det
foran bygningen liggende jordlegeme, der fra graven hæver sig gla-
cisformet op til denne, og hvori der tillige er indskudt et sten
lag. I kasematbygningen findes foruden de nødvendige belægnings-
og opholdsrum for besætningen tillige køkken, maskin- og ammuni
tionsrum m.m. Bagmuren i kasematbygningen har et sådant grundrids,
at der fra to af kasematterne kan foretages en flankering af stru