143 / 241
Stridsspørgsmaal, hvor meget de nvindtraadte skulde
betale. Aktierne selv kostede kun 300 Rdl. Stykket, men
de ældre Interessenter forlangte, at de nye desuden
skulde yde de samme Tilskud, som de i Tidernes Løb
havde betalt, og som kunde stige til c. 6000 Rdl. pr. In
teressent.
Medens bele Lauget efter en Debat blev enig om, at
de ny skulde betale 126.000 (Vurderingen) + 20,000
(Varelageret) ~ 78.000 (Gæ lden ): 21 (Interessenternes
Antal) = c. 3000 Rdl., indtog Oldermanden Blancken-
steiner, som sent var indkommet, et andet Standpunkt,
idet ban ansaa Fabrikkens Værdi for mindre end de
taxerede 126.000 og derfor mente, at 1500— 2000 Rdl.
var Aktiernes rette Værd. Forbitrelsen i Lauget mod
Oldermanden var stor og Hoveringen stærk, da Danske
Kancelli 22. Juli 1822 resolverede, at 2 Aktiers Værdi
(hver ny Interessents Part) skulde sættes til 3000 Rdl.
r. S.
Hele Spørgsmaalet var j o vanskeligt at løse paa en
retfærdig Maade. Afgørelsen var uholdbar, idet det bele
drejede sig om en Fantasiværdi, fordi Fabrikkens Assu
rance -Værd i ikke kunde gøre Udslaget, naar Fore
tagendet ikke kunde forrente Kapitalen, men aarlig
krævede Tilskud. Paa den anden Side kunde Tilskud
dene ogsaa betragtes som en særlig Skat, lagt paa Isen-
kræmmernæringen, hvorved de handlende fritoges for
Konkurrence, og Praxis viste, at de fleste Isenkræmmere
trods Tilskuddene blev holdne Mænd.
Fr. W in the r nød indenfor Lauget en vis Anseelse; det
bestemtes 27. Sep. 18161, at der ved Siden af Direktø
rerne skulde indsættes et Repræsentantskab; heri fik
ban 1819 Sæde, og ban beklædte denne Post til 1827.
I Lauget valgtes ban 1813 til Bisidder, og mens Older
mænd og Bisiddere stadig skiftede, beholdt ban denne
Plads helt til 2. Nov. 1825. En Gang fik ban en Stemme
ved et Oldermandsvalg (1821). Som Direktør, Repræ
sentant og Bisidder virkede Fr. W inther saaledes i 18
Aar fra 1809— 27 for sine Fagfællers Interesser.
O
1
Galle og Høyer: pag. 217.
131