M
i d t e n
af afvigte Aarhundrede var den store Bryd
ningstid i dansk Handelsliv. Det traadte mere og
mere frem, at Handelens Organisation i Laug, som var
gjort vanskeligt tilgængelige ved lange Drenge- og
Svendeaar, ved store Indskud og ved Examiner, som
planmæssigt skulde være strenge, var bleven forældet
og upraktisk. Hverken Staten, Laugene selv eller Laugs-
brødrene respekterede i Virkeligheden Organisatio
nerne. K lubber og politiske Foreninger, for ikke at tale
om Pressen, var bievne de Steder, hvor Folks sociale
Interesser udløstes; Laugsmøderne blev mere og mere
indholdsløse. Interessenternes Samhørighed var gaaet
i Stykker; Kampen for personlige Interesser trængte
sig frem, og er man naaet til det Punkt, hvor det be
tragtes som naturligt, at de individuelle Spørgsmaal er
Hovedsagen, bliver Laugsinstitutionen kun en hæm
mende Klods for de dristige.
Desuden havde Laugene misbrugt deres Magt; det
var i Virkeligheden meningsløst, at en By som Køben
havn, der oven ikøbet var Hovedleverandør til Prov in
serne, i 1850 kun talte 21 Isenkræmmere.
Det gamle Systems Opløsning viste sig paa mange
Maader, bl. a. ved Statens Villighed til at uddele Privi
legier til Personer udenfor Laugene. Indenfor Fagfæl
lernes Kreds begyndte Konkurrencen ogsaa at træde
frem. Det at blive Medlem af et Laug var ikke længer
en Forsikring om under normale Forho ld at vide sig
forsørget for Livstid. Nu krævedes der Paapassenhed,
Flid og en personlig Indsats hos den, der vilde drive det
til noget. Jo bedre den, som ledede Forretningen, var
kendt med Afsætningsforhold herhjemme og med det
151