Previous Page  28 / 241 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 241 Next Page
Page Background

Ægteskab for kort til, at Skatterullerne fik den nye Be­

nævnelse fæstnet; Ejeren af »Bertel Bischopffs Gaard«

var naturligvis »Bertel Bischopffs Enke«, saaledes som

vi stadig træffer hende nævnt i Bullerne. De forskel­

lige Benævnelser for Ejeren af Gaarden paa Amager­

torv, Strand Quarter Nr. 51, forklares saaledes paa

naturlig Maade.

CHRISTINE, SAL. JOHAN AHLSTEENS,

OG HENDES SLÆGTNINGE

Før Johan Ahlsteen blev gift med Bertel Bischopffs

Enke, boede han som omtalt i Nabohuset hos Kræm­

meren Jacob Feldtmann. Da han giftede sig, blev

Datteren af hans første Ægteskab, Jomfru Anna Ca­

thrine, som nu næsten var voksen, hos Jacob Feldt­

mann, som blev hendes Værge, og som i Skattelisterne

noteres for Børnepengeskat af hendes Midler (7 Bdl.

3 Mk.); den var 1 °/°; hun har saaledes haft en Formue

paa ca. 750 Bdl., en ikke ringe Sum for de Tider.

Det var Bestemmelsen, at hun skulde gaa Feldt-

manns Hustru til Haande. Man kan se disse Køb ­

mænds sociale Stilling, naar det berettes, at hun

b lev forlovet med Magister Iver Brinch, den snart

saa bekendte Konfessionarius og Præst ved Nikolaj

Kirke, Ulrik Christian Gyldenløves Præceptor; im id ­

lertid blev hun, saavel som hendes Plejemoder, Ofre

ved den forfærdelige Katastrofe, som 19. April 1689

ramte Københavns fornemme Indbyggere, da Amalien­

borg ved en Theaterforestilling gik op i Luer.

Naar Johan Ahlsteens Datter ikke flyttede med

Faderen, var det vel, fordi hans nye Hustru selv havde

Døtre; to er i hvert Fald kendte, den ene hed Marie

Sophie Bischopff, den anden kaldes stundom Marie

,1

men hed i Virkeligheden Elisabet Christine Bischopff

.2

Begge disse Døtre var henimod Aarhundredets Slut­

ning b ievne voksne, og de ægtede to Guldtrækkere,

Elisabet Christine Octavi

Hollmann,

Marie Sophie Hans

Jochim Bohde.

1 A. W. Lundberg: Ur skånska Båt-slaktens Hilfder (Lund 1905) S. 150.

2 Elvius: Døbte i St. Petri Kirke før 1728 (Kbhvn. 1896); under Hollman.

17