55 / 241
faderens Handel, saa Mandtallene ofte ganske forbi-
gaar Peter Baadh. Man kunde da maaske mene, at
han havde Butik eller Bod andetsteds; men det er
der ingen Grund til at antage; thi han er ikke o p
ført under noget andet Hus i Byen, og at han ikke
var bortrejst, kan man se deraf, at han nævnes i Laugs-
protoko llen i nogle af de Aar, hvor Mandtallet ove r
springer ham. Det er heller ikke hvert Aar, han er
forbigaaet, i 1723 nævnes han for Eksempel, men hver
ken foregaaende eller fø lgende Aar.
Man maa formentlig se Grunden til denne mærke
lige G lemsomhed deri, at hans Forretning oprinde lig
har været saa lille, at man ikke har anset det for
Umagen værd at tage ham m ed ; thi Mandtallene var
hovedsageligt beregnede til Skattebrug.
Man faar Indtrykket af Forretningens L idenhed b e
kræftet, naar man i Laugsbøgerne i den aarlige Opgø
relse over Laugets Med lemmer stadig ser ham opført
med den Bemærkning , at han hverken ho lder Svend
eller Dreng; først 1743 nævnes en Dreng hos ham, og
da er det hans egen Søn.
Og dog b lev Peter Baadh i Tidens Løb en velstaa-
ende Mand; da hans Fam ilie forho ld var saadanne, at
det ikke var ved Arv, at han forøgede sine Midler,
maa man slutte, at han trods sin lille Butikshandel
har forstaaet at drive sin Forretning op. Naar der er
Tale om Indsamlinger i Lauget eller Laan til Kongen,
opføres P. Baadh stadig med ret betydelige Beløb, i
1739 f. Ex. med 100 Rdl., den næsthøjeste Sum, og
da Compagn ibrødrene i 1730 maa betale hver
8
Rdl.
til Laugshusets Reparation, og mange anmoder om
Udsættelse i aarevis, betaler han straks sin Part. I
Kopskats-Regnskaberne fra 1743 opføres han med en
Formueskat paa 200 Rdl., saa han har tydeligvis hørt
til de mest formuende i sit Kvarter.
Naturligvis er det vanskeligt nu at udfinde, ad hvilke
Veje Peter Baadh er kommen til sin Velstand. De Aar,
da København genrejstes efter Branden 1728, og senere,
da Christiansborg blev bygget, var ganske vist en god
Tid for de Isenkræmmere, der handlede med Værktøj
44