90 / 241
Vi finder ham snart efter som en af Underskriverne
paa en Henvendelse til Magistraten i en Sag, hvor Sven
dene ansaa deres Ære tor krænket. Men da Skrivelsen
giver Oplysninger, som er typiske for Tiden og Laugs-
følelsen, og selv betyser Sagen, hvo rom det drejer sig, er
det tilstrækkeligt her at anføre den uden Kommentarer.
I Ansøgningen beretter Svendene, »hvorledes vi til vores
største Fornærmelse maa erfare«, at en Person Fride-
rich Eberhard har faaet Attest af en Isenkræmmer paa,
at han har været i Lære i 7 Aar, trods det at han i de
Aar desuden har »appliceret sig til at studere Theo lo -
gien og formodentlig til den Ende opholt sig 3 Aar i
Nyk jøb ing i Aads Flerred hos een Præst, nafnl. Thorup,
hvor hand og adskillige Gange har Prædiket, dernest
virkelig h e r v e d Accademiet som Student deponeret og
saavit fortsat sine Studia, at hand endog nogle Gange
her i een af Stadens Hoved K irkersom Student har Præ
diket, samt i blant andet siunged paa Vall (d .v . s. kon
kurreret) til et Degne-Kald ved Wa llo Closter«. Med al
Respekt for hans Værdi som Theolog, føler alle Sven
dene sig krænkede og forurettede, om en saadan skal
indtages i Lauget.
Dette vidner om en udviklet Laugsstolthed, thi Teo
loger var paa den Tid i meget høj Kurs indenfor Sam
fundet. Desværre havde de ingen Fornøjelse af deres
Henvendelse; thi skønt Oldermanden støttede dem, op-
naaede Eberhard 30. August 1754 kgl. Resolution om,
at han skulde have Ret til at indtræde i Lauget1.
Samme afvisende Stilling overfor Studenters Ind
trængen indtog Baadh senere som Oldermand, da Niels
de Hemmer søger Urtekræmmerbevilling og som frem
mende Moment anfører, at han i sin Ungdom har stu
deret og taget tvende Examiner ved Akademiet, hvortil
Oldermanden med Rette bemærker, at disse vel næppe
kan bevise, at de Hemmer har Forstand paa Urtekram
.2
Til Octavius Baadhs Tjenestetid som Svend kender
vi ellers intet; han boede stadig i Gaarden paa Amager
torv og var beskæftiget i Forretningen der.
1
Laugsprotokol IV', fol. 103, 109 b.
2
Laugsprotokol V, fol. 22 (13. Juni 1776).
79