![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0102.jpg)
T h e a te rs kunstn erisk e Ud sm y k n in g , bl. a. med 2. A k t af »D en
Stundesløse« paa Prog rammet. V e d denne Lejlighed spillede
P. A . Ro senberg O ldfux , C a rsten Ravn Pernille, Julius Leh-
m a n n Magdelone, J oh a nn es M a re r Peder E riksen og Karl
M an tziu s Vielgeschrey, og det var Paa G r u n d la g af denne
Fremstilling, at Theaterch efen , K amm erh erre Fallesen, o p fo r
d rede stud. mag. Man tziu s til at blive Skuespiller. H o fth e a tre t
v ar altsaa S tartplads for begge M a n tz iu s ’er, F a r og Søn, og
de h a r n u i Mu see t en M ind eafd eling med mange Billeder
fra deres Kunstnerliv. 1878 a n d ro g Fo rfattere n A le x a n d e r
Schumach er om Lov til at oprette en fast Lystspilscene i H o f
theatret, men det vilde M yn d ig h e d e rn e ikke gaa med til; d e r
imod fik fremmede Koncertgivere ligesom i fo rd um s T id Ly i
det gamle Rum, der ogsaa v ar Lokale for Cæciliaforeningen.
N y e Italienere søgte, senest i 1875, at fremkalde gamle M inder,
men svigtedes ganske af Heldet. H o fth e a tre t blev ogsaa paa en
M aad e H ov ed stad en s første Biografscene, idet F ru Løhr fra
c. 1870 for det meste ved Juletid ved H jæ lp af »D rumm o n d s
Kalklys« fremviste sine »T ran spa ren t-Malerier« efter v e rd e n s
berøm te Mestre eller Laterna magica Billeder fra det hellige
Land. D e n n e Anvendelse havde H . C. A n d e rs e n ogsaa forud-
sagt i Bogen »Fodrejse fra Ho lm en s Canal til Ø s tp y n te n af
Amager« , hvor h a n lader Ca leidoskopen dreje r u n d t og vise
»K lipper med Vand fald , b ræ n d e n d e Byer, Skyer med Ildregn
og strandede Skibe«. B landt F ru Løhrs Medh jæ lp ere v a r et
ungt, energisk Menne sk e ved N a v n C o n s ta n tin Philipsen, som
siden, da Billederne var blevet »levende«, aabn ed e K jøbenhavn s
første store B iograftheater i den tidligere J e rn b a n e h a l (1912).
Forøvrigt blev den første danske Film »Ba rn em o rd e rsk e n « ind
spillet 1903 i Bu egangen ved Ch ristian sbo rg s R idebane, der
skulde forestille en Fængselsgang, hvorigennem Fo rb ryd ersk en
blev ført til Skafottet. D e n sidste kun stn erisk e Begivenhed
102