79 / 129
der var almindelig G læd e over, at de tidligere for Ud sig ten
gen erend e Søjler var fjernet. Paa Ba gg rund af Fo rholdene i
det æ ldste H o fth e a te r roste »Berlingske T idend e« »de brede
og hensigtsmæssige« T ra p p e r og G an g e i det Nye. »Fæ d re
landet« mente dog, at der b u rd e skaffes bedre A d g a n g fra
Buegang ene end de gamle V indeltrapper, thi »dersom der
u d b rø d Ild, var T ilskuerne ikke uden Fare«. D et var saa
sandt, som det var skrevet.
D e t var ikke til den d anske Scenekunsts Fremme, at C h ri
stian den O tte n d e ydede de c. 19.000 Rdlr., som Ombygn ingen
kostede. En italiensk T ru p var i V intere n 1841 begyndt at give
Forestillinger paa V esterb ro s Teater. M en Lokalet derude var
koldt for Sydens Sangere, og den første D irektør, Buffosange-
ren G iov ann i Savio hed han, døde da ogsaa af Lung eb etæn
delse. Kongen elskede italiensk Musik, og derfor var det hans
H e n s ig t at skaffe T ru p p e n et smagfuldt Lokale. Hertil skulde
H o fth e a tre t anvendes. U n d e rs tø tte t af Majestæ ten med 10.000
Rdlr. fra N o v em b e r til Maj og b eu n d ret af det gode Selskab
begynd te i 1842 de italienske Sangeres gloriøse Opførelser af
Væ rker, som deres Lands Mod ekompon ister Rossini, Bellini
og Don izetti havde skrevet. A f dem kend te Byen forud »B ar
beren i Sevilla«, »N o rm a « og »Regimentets Datter«, medens
den unge Verd is k raftfu lde Tone r var nye hos os; hans
»Ernani«, »N a b u c o do n o s o r« og »A ttila« er ikke senere frem
ført af D e t kgl. Teater. D e n Popularitet, som ikke timedes
Ch ristian den Syvendes Italienere, opnaaede Christian den
O ttend es K ammersangere i meget høj G rad . Alle kappedes en
Tid om at vise dem O pmæ rk som h ed ; T eno ren Pietro Rossi,
som M a rs tra n d malede, ku nd e ikke gaa i Fred paa G ad en for
entusiastiske T ilbederinder; han s Stemme interesserede ogsaa
H . C. A n d e rs e n , fordi der »bævede en Smerte igennem h an s
Sang«. Byens fo rnemme D am e r studerede Italiensk og aflagde
79