24 / 194
1 5
eller hvis nogen paa egen Haand gør sig en Frimandag
eller andre ørkesløse Dage i Ugen og ikke lader sig
nøje med de fire almindelige Kvartalsdage i Aaret,
og endelig hvis en Svend lokker nogen Mesters Svende
eller Folk bort fra deres Værksted, — da bøder han
med en Uges Løn for hver af de nævnte Forseelser,
saa tit og ofte det sker.
I Bødkernes Laugsartikler, der, som før omtalt, er
fra samme Aar som Blikkenslagernes (
1678
), lyder
den tilsvarende Bestemmelse saaledes: Ingen Bødker*
svend maa tiltage sig nogen ørkesløs Dag om Ugen,
hverken Mandag eller nogen anden Dag, eller ligge
ude af sin Mesters Hus om Natten, uden Mesterens
Tilladelse; men hver Morgen, naar Klokken slaar fem,
skal han være paa sin Mesters Arbejde. Den, som
handler herimod, bøder første Gang en halv Rigsdaler,
anden Gang en Rigsdaler og tredje Gang dobbelt til
de fattige; desuden skal han stande sin Mester til rette
for det Arbejde, han har forsømt.
For nu at tage et samtidigt Eksempel fra Provinsen
skal vi her nævne en Bestemmelse af
1679
for Smedene
i Nyborg. Den gaar ud paa, at ingen Svend maa tage
sig mere end fire Frimandage om Aaret, at han, hvis
han uden Mesters Tilladelse er ude om Natten, skal
bøde en halv Rigsdaler, og at Mesteren bøder dobbelt,
hvis han fortier Svendens Udeblivelse for Lauget.
Saaledes ordnede man den Slags Forhold i
1678
—
1679
. Hvor meget hjalp det? Lad os gaa hundrede
Aar frem i Tiden, til
1778
, det Aar, da de københavn*
ske Skorstensfejere fik deres Laugsartikler. Deri ind*
skærpes det, at ingen Svend maa udeblive fra sin