113 / 645
Det nyere Frederiksdal
9 9
Gennemsynet af de bevarede Arkivalier fra disse Aar
paåfaldende, at Værelserne i Bygningens øverste Etage
aldrig blev nævnt, og Opgangsforholdene til denne Etage
tyder heller ikke paa, at den oprindelig har været ind
rettet til Beboelse i større Omfang. Omtales den endelig
i en eller anden Sammenhæng, hedder det simpelt hen
„oppe paa Loftet“, I den ovenfor nævnte Inventarieliste
fra 1746 gennemgaas da ogsaa kun to Etager, Stueetagen
eller Herskabets Etage og Kælderetagen, hvor Tjener
skabet, der var ret omfattende, boede, og som tillige var
Husets Køkkenregion. Forklaringen paa disse Forhold
kunde kun være den, at Frederiksdal Slot, saaledes som
Eigtved havde bygget det i dets første Skikkelse, har set
anderledes ud end nu, og at en senere Ombygning har
frembragt den nuværende Mansardetage. Ved en afslu t
tende Gennemgang af det temmelig uoverskuelige Ar
kivmateriale lykkedes det da ogsaa at fremdrage et nyt
Byggeregnskab fra 1752— 53, hvoraf det fremgaar, at Jo
han Gottfried Rosenberg i de nævnte Aar har ledet Op førelsen af den nuværende høje Mansardetage. Dette
forklarer, at Bygningen vistnok for de fleste ikke virker
saa let i sin Stil, som man vilde vente, hvis den alene
stammede fra Eigtveds Haand. Men det tjener vore ar
kitekturkyndige til Ære, at de ud fra Stilen alene har
været i Stand til at sætte Slotsbygningen i Forbindelse
med de to Bygmestre, som faktisk har haft med dens
Opførelse at gøre, og, som naturligt er, særlig har t il
skrevet Eigtved Æren for den.50)
50)
Fr. Schiøtt (Architekten. Afd. A. Bd. 4 (1902) 234) mener,
at Bygningen kan være opført af Rosenberg; Louis Bobé (det i
Note 46 anf. Skrift, 477) henleder Opmærksomheden paa Eigtved
som Slottets form entlige Bygmester, og denne Anskuelse er efter-
haanden knæsat af Arkitekturhistorikerne, af hvilke Christian
Elling (Architekten. 30. Bd. (1928) 1—2) har paavist, at Eigtveds
Forbillede til Slottet maa have været Bygningsgrundrids af den
franske Arkitekt J. F. Blondel.