Et dristigt, men velovervejet Brev — som fik en hurtig
Virkning og forvandlede den ensomme Lektor til en lyk
kelig Ægtemand i Løbet af faa Maaneder (se Gerda
Mundt:
Bromme Mølle,
1932, S. 235 ff.).
Som Raadmand fik Just Henrik Mundt det Hverv ved
en Rejse til England, som varede fra Juni 1825 til Juni
1826, at faa afslu ttet en Kontrakt om Gasbelysning i
København med et engelsk Firma.
Allerede i 1814— 15 havde B likkenslagermester Johs.
Irgens faaet Bevilling til at indrette Gasbelysning foran
sin Ejendom paa Købmagergade Nr. 1, og 1819 havde
Vestindianeren Mac Evoy faaet T illadelse til at oplyse
sin Ejendom i Amaliegade med den Forpligtelse ogsaa
at skulle oplyse Amalienborg, men Gasforsyningen vir
kede højst utilfredsstillende.
1824 modtog Det kgl. Kancelli gennem den danske Ge
sandt i London og den danske Generalkonsul i Hamburg
et Forslag fra Skotten W illiam E lliot til Gadebelysning
af hele København. Kancelliet sendte 11. November 1824
Forslaget videre til Magistraten, der sammen med de 32
Mænd besluttede at søge nedsat en fælles Komité til at
bedømme Forslaget og træde i Forhandling med Elliot.
Ved kgl. Resolution af 24. December 1824 udnævntes
Komm issionen, den kom til at bestaa af Politidirektør,
Højesteretsassessor A. C. Kierulff, Professor, Dr. phil.
IL C. Ørsted, Borgmester, Justitsraad D. G. R. Bentley,
Overauditør Mundt samt Grosserer E. C. Busch. Inden
der blev a fslu ttet Kontrakt, blev Overauditør Mundt
ifølge kgl. Resolution af 8. Maj 1825 sendt til London
for at gøre sig bekendt med Gasbelysningen. Kontrakten
med E lliot blev underskrevet den 6. Juli 1825 i Ham
burg. Men derved var Spørgsmaalet langt fra løst. Da
Mundt kort efter kom til London, viste det sig, at Det
forenede alm indelige Gaskompagni i London var alt an
Konferensraad, Borgmester J. H. Mundt (1782— 1859) 2 7 3
is