XVII
[Fattigvæsen.]
Sogn anset at kunne begrunde Erhvervelse af Forsørgelses
ret i nævnte Sogn. Skr. 26. Okt. 1901. — En Persons Er
hvervelse af Forsørgelsesret i Opholdskommunen anset for
hvilende fra den Dag, der tilstodes hans fraseparede Hustru
Alderdomsunderstøttelse i hans Forsørgelseskommune. Skr.
11. Dec. 1902. — Hvilken Kommune, der maa anses for
Forsørgelseskommune for en Kvinde, hvis Mand har ind-
gaaet bigamisk Ægteskab. Skr. 27. Jan. 1902, 24. Juli
1903. — Bestemmelse af en frasepareret Hustrus Forsør
gelseskommune, efterat det er oplyst, at Manden har ind-
gaaet bigamisk Ægteskab. Skr. 22. Febr. 1902.
Den Kommune, i hvilken et Arresthus er beliggende, betragtes
ikke som Opholdskommune for en fra Arresthuset til Sinds
sygeanstalten sendt Fange. Skr. 6. Marts 1901. — Den
Kommune, hvor den Biperson, til hvem der søges Hjælp, op
holder sig, er dennes Opholdskommune. Skr. 3. Febr. 1903.
— En Opholdskommunes Udgifter ved en senere afdød Per
sons Ophold paa Sygehus nægtet refunderede, da Forsørgel
seskommunen ikke kunde paavises med tilstrækkelig Sikker
hed. Skr. 23. Nov. 1904.
Refusion af den af en Kvindes Opholdskommune til hende efter
hendes Ægteskab med en Udlænding, der var hensat i For
bedringshuset, ydede Fattighjælp. Skr. 12. Okt. 1904. — I
et Tilfælde, hvor en Person ulovlig var bortgaaet fra Ar
bejdsanstalten og derefter, uden at Trangen var afbrudt,
indlagt paa Fattiggaarden i en anden Kommune, blev denne
anset at have Ret til fuld Refusion. Skr. 16. Okt. 1903.
Hjemsendelse af en Familie til Forsørgelseskommunen ikke
iværksat i et Tilfælde, hvor dette vilde bevirke en væsentlig
Forandring af dens sædvanlige Livsvilkaar, men fuld Refusion
indrømmet. Skr. 10. Maj 1904. — Reglerne i Fattiglovens
§ 51 om Hjemsendelse af straffede Personer ikke anset an
vendelige i et Tilfælde, hvor Hjemsendelsen vedrørte en B i
person. Skr. 23. Marts 1901.
De Omkostninger, der paadragcs det offentlige ved et aands-
svagt Barns Anbringelse i kontrolleret Familiepleje, kunne
ikke henføres under Fattiglovens § 61, jfr. Lov af 20. Marts
1901, og betragtes saaledes som Fattighjælp. Skr. 6. Marts
1902. — Massagebehandling ved særlig uddannede Massører
kan ikke betragtes som Lægehjælp. Skr. 9. Juni 1904.
Bestemmelsen i Fattiglovens § 44 om Fritagelse for kirkelige
Afgifter ved Begravelse ikke anset anvendelige m. H. t. en