379 / 846
1903.
316
31 Marts.
I behagelig Skrivelse af 24cle f. M. har Hr. Over
retssagføreren ved at tilstille M inisteriet den hoslagt til
bagefølgende Henvendelse til Beboerne i V alby fra Sogne
præsten sammesteds angaaende Forpligtelsen til at yde
Højtidsofret begært M inisteriets A fgørelse af Spørgs-
maalet om, hvor vidt der paahviler Beboerne af det i
Hovedstaden indlemmede Valby D istrik t nogen F or
pligtelse til at betale Højtidsoffer.
I Anledning heraf skal M inisteriet, efter om Sagen
at have brevvekslet med B iskoppen over Sjællands Stift,
næst efter at henlede D eres Opmærksomhed paa, at
i F ø lg e Lov om Indlemmelse i København af en D e l af
Hvidovre Sogn af 3die April 1900 § 2 de for K øben
havn gældende R egler om Højtidsoffer skulle komme til
Anvendelse ogsaa paa det indlemmede D istrikt, angaa
ende R eglerne for Højtidsofrets Erlæggelse i K øben
havn oplyse følgende: Ligesom Danske Lov 2— 12— 5,
jfr. 2— 15— 10, i al A lm indelighed fastslaar F orplig
telsen til at erlægge Offer ved de 3 store Højtider, saa-
ledes hvile ogsaa senere Bestemmelser — se bl. a. P lakat
24de Oktober 1757 (om Personer, der søge Skt. P etri
tyske K irke uden at høre til Menigheden) og Resolution
af 28de November 1814 (om Ansæ ttelse af [Højtids-
ofret for Officerer i København) — paa den bestemte
Forudsætning, at denne Forpligtelse ogsaa paahviler
Københavns Beboere, og i Raadstue-Plakat af 21de Sep
tember 1814 om Erlæggelse af Præ ste-, D egne- og
Klokkerpenge i København udtales dette udtrykkeligt,
idet det i § 6 in fine hedder: „I øvrigt skal Menig
hedens Medlemmer vedblive at yde til vedkommende
Præster og K irkebetjente Højtidsoffer og B etaling for
de kirkelige Forretninger efter L ov en “.
I Henseende
til Højtidsofret i København bestaar der derfor kun
den retlige Forskel fra det øvrige Land, at det nævnte
Offer ikke i København kan fordres ansat paa den i
P lakat 9de Juni 1847 omhandlede Maade — jfr. P la
katens Slutningsbestemmelse — og som F ølge heraf