480 / 846
417
1903.
skattepligtige lignede personlige Kommuneskat multi- 10 Juni.
pliceres med 100, og det udkomne Beløb divideres med
Summen af de paa Grund af Ophold skattepligtiges virke
lige Indkomster uden Forhøjelse eller Nedsættelse af
noget Hensyn. For Københavns Yedkommende er det
Indkomstskatteprocenten. Loven indeholder ikke nogen
aldeles udtømmende A ngivelse af de Erhversvirksom-
heder, der kunne begrunde Skattepligt, men den kræver,
at der til de paagældende Virksomheder er knyttet For
retningslokaler i Erhvervskommunen; at en nærings
drivende paatager sig et Arbejde i en anden Kommune
end den, hvori han er bosat, begrunder saaledes ikke
Skattepligt til førstnævnte Kommune, naar han ikke i
denne etablerer Forretningslokale; en Læge bliver ikke
skattepligtig blot ved at praktisere i en Kommune, men
kun for saa vidt han sammesteds har Konsultations
lokale. D e t maa derhos antages, at det kun er den
egentlige Driftsherre, hvem Beskatningen rammer; Funk
tionærer og Arbejdere, der bo i en Kommune, men have
fast Arbejde i en anden, kunne saaledes ikke anses
skattepligtige til sidstnævnte Kommune som Erhvervs
kommune. — Stats- og kommunale Embedsmænd, der
bo uden for den Kommune, i hvilken vedkommende
offentlige Institution har Hjemsted, kunne heller ikke
anses skattepligtige til sidstnævnte Kommune. T il A fgift
af fast Ejendom, hvis Oppebørsel fra en Kommune kan
begrunde Skattepligt til denne, maa henregnes Jordskyld,
Rekognition, Forpagtnings-, Fæsteafgift, D eputater og
deslige. Med Hensyn til Renten af Fideikommiskapitaler,
der ere forbundne med fideikommissarisk Besiddelse af
fast Ejendom, bliver Forholdet i de Tilfælde, hvor saa-
danne Fideikommiskapitaler ere bievne indestaaende paa
P rioritet i det bortsolgte Bøndergods, dette, at Skat til
falder hver af de Kommuner, fra hvilke Renter ind
betales til Besidderen. — A lm indelige Prioritetsrenter
rammes ej af Beskatningen. Skat til Erhvervskommunen
kan endvidere med Kommunens fulde Skatteprocent paa-
27