506 / 846
443
1903.
Vejledning’ til Anvendelse af Lov Nr. 103 af
26Aug.
15. Maj 1903 om Ejendomsskyld.
I Henhold til § 17 i Lov Nr. 103 af 15. Maj 1903 om
Ejendomsskyld har Finansministeriet udarbejdet følgende
Vejledning til Lovens rette Anvendelse:
A. A f g i f t s p l i g t e n .
Ejendomsskyld svares af enhver fast Ejendom, der ikke
er afgiftsfri i Følge Loven eller fritages for Afgiften ved Be
villing.
I. Afgiftsfri i Følge Loven
ere:
a. Gesandtskabshoteller,
der tilhøre vedkommende
fremmede Stat (Lovens § 5 a .) ; at Ejendommen for
en Del er udlejet eller benyttes til andet Brug end
Bopæl og Lokaler for Gesandtskabet, medfører ikke
Afgiftspligt.
b. Jernbane-, Havne- og Kanalanlæg (Lovens § o b.).
Under Fritagelsen er indbefattet samtlige til
Anlæget hørende Arealer og Bygninger, som anvendes
til Driften, f. Eks. Stationsbygninger og Lokomotiv
remiser, Banevogterhuse, eller som dog naturlig hen
regnes til Anlæget, f. Eks. Værksteder til Jernbanens
eget Brug. Findes der paa den paagældende Ejen
dom Bygninger, der ere bestemte til anden Anven
delse, f. Eks. til Udlejning eller til Fabriksdrift, eller
benyttes Dele af Arealet til Skibsværfter, Oplags
pladser og lignende, er Ejendommen for saa vidt
afgiftspligtig.
c. Kirker og Kirkegaarde (Lovens § 5 c.).
Ved „Kirker” forstaas Bygninger, der ere be
stemte til Afholdelse af egentlig Gudstjeneste, hvad
enten de benyttes af Folkekirken eller andre her i
Landet bestaaende Trossamfund.
Afgiftsfriheden
omfatter hele Kirkebygningen, selv om Dele af den
benyttes til andet end Gudstjeneste, f. Eks. til Bolig
for Præster eller Kirkebetjente, sam t endvidere
Kirkepladsen og de til Kirken hørende Bygninger,
der benyttes i Forbindelse med den, f. Eks. Lig- og