![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0570.jpg)
507
1903.
tageiser og Begrænsninger. Indkomsten beskattes, hvad enten 12 Dec.
den hidrører her fra Landet eller fra Udlandet, og hvad enten
den bestaar i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, ligesom
det er uden Betydning, om Indkomsten helt er medgaaet til de
daglige Fornødenheder eller delvis er opsparet, jfr. Artikel 7.
For den, der selv indvinder de Produkter, der anvendes til hans
egen eller Families Underhold, N y tte eller Behagelighed, maa
disse Produkters Værdi altsaa medregnes til den skattepligtige
Indkomst; for den, der har Fribolig, maa Lejeværdien af denne
Bolig medregnes, og for den, der bor eller har sit Underhold
ganske eller til Dels i en Stiftelse, maa denne Fordel ansættes
til et passende Pengebeløb.
Som skattepligtig Indkomst fremhæver Loven sæ rlig:
1) Indkomst af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel,
Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst
anden Næring eller Virksomhed, samt hvad der er oppebaaret
for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk
eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bi
standsydelse af hvilken som helst Art (Lovens § 4
a );
2) Indkomst af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Ud
leje af rørligt og urørligt Gods saavel som af vederlagsfri Be
nyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Den Lejlighed,
som en Ejer selv har beboet, beregnes som Indtægt for ham
efter den Leje, han ved Udleje deraf maatte have kunnet faa
(Lovens § 4 6 ) ;
3) Indkomst af et Embede eller en Bestilling, saasom fast
Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter,
Kontorholdsgodtgørelse samt Pension, Ventepenge, Gaver,
Understøttelser, Klosterhævning, L ivrente, Overlevelsesrente,
Aftægt o. desl. (Lovens § 4 c).
Indkomst, der haves i Naturalier, maa ansættes til den
Værdi, som de paagældende Varer have efter Kapitelstaksten
i det Aar, efter hvis Indkomst Skatten bei’egnes, eller efter de
paa Egnen gangbare Priser.
4) Indkomst af Tiender (Lovens § 4
d).
Erlægges Tienden in natura, maa Værdien ansættes paa
lignende Maade som ovenfor bemærket om Naturalydelser.