![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0804.jpg)
741
1904.
In d e n rig ’S-Min. S k r
. til Amtmanden over Odense Amt.
13
Juni.
I Følge § 14 i Lov Nr. 85 af 15de Maj 1903 har en Person,
som har skattepligtigt Ophold i en Kommune her i Landet,
og hvem der i Henhold til Lovens §§ 10—12 er paalignet
Skat i en eller flere Erhvervskommuner, Ret til i den person
lige Kommuneskat, der er paalignet ham i Opholdskom
munen, at kræve fradraget, hvad der for det Tidsrum, sidst
nævnte Skats Ansættelse omfatter, er ham saaledes paalignet
til andre Kommuner, dog saaledes, at denne Fradragsret
indskrænkes, naar Opholdskommunens Skatteprocent (jfr.
§ 8) er lavere end Erhvervskommunens, til at omfatte For
skellen mellem, hvad der af den paagældende Indtægt er
paalignet ham i Skat i begge Kommuner tilsammen, og hvad
han vilde have haft at tilsvare af samme Indtægt, dersom
han havde haft Ophold i Erhvervskommunen og dennes
Skatteprocent var bragt i Anvendelse for ham. Med Hensyn
til denne sidstnævnte Beregning har N. N. Sogneraad i det
med Amtets Skrivelse af 4de d. M. modtagne Andragende
forespurgt, om Beregningen skal foretages efter de i Erhvervs
kommunen gældende Regler for Ligning af Skat paa Formue
og Lejlighed, jfr. Lovens § 7, og den i Henhold til denne
Paragraf udfærdigede Vedtægt, eller om Beregningen skal
gaa ud paa at finde det Beløb, som „Kommunens Skatte
procent” (jfr. § 8) i Erhvervskommunen udgør af den paa
gældende Indtægt.
I denne Anledning skulde man til Efterretning og videre
fornøden Bekendtgørelse tjenstlig melde, at Ministeriet med
Amtet er enigt i, at der ved de anførte Udtryk „hvad han
vilde have haft at tilsvare af samme Indtægt, dersom han
havde haft Ophold i Erhvervskommunen, og dennes Skatte
procent var bragt i Anvendelse for ham” sigtes til det efter
„Kommunens Skatteprocent” (jfr. § 8) i Erhvervskommunen
beregnede Beløb af den paagældende Indtægt, uden at der
i Indtægten sker Tillæg eller Afdrag efter Indkomstens Kilde
eller efter Lejlighed.
Nr. 181. Min. Tid. A. S. 201—2.