428 / 502
418
Løvestræde.
nævnes som Henrik Mullers store grundmurede Huse og
Pakhuse1).
Forandringerne med Slotsholmen er omtalte
S. 198— 201. Ogsaa Byens Forøgelse ved Stranden omkring
Vejerhuset, Magstræde og Snaregade er omtalt S. 193— 94,
Vandkunsten og Farvergade 3. Del S. 361 og Gravbrønd-
stræde 3. Del S. 55.
En Udvidelse fik Byen ved Graabrødreklosters Ned
læggelse kort efter Reformationen. En Redegørelse for dettes
Udparcellering er vel ikke aldeles uden Interesse.
Et fast
Holdepunkt har vi i L ø v s t r æ d e Nr. 1, af hvilket en Del
tilligemed Nr. 3, der nu er en Del af Postgaarden, er den
Ejendom, som Knud Alsing havde 1581 og hvorpaa han fik
Fæstebrev 15722). Hans Grund var 47 Alen til Løv&træde
og 48 Alen til Helligaands Hospitals Havemur; paa vestre
Ende, der var 41 Alen lang, stødte den op til Erik Basses
Gaard. Denne sidste Gaard, der endnu tilhørte Erik Basse
1581, var 1600 gaaet over til Anders Bentsen og er nu
Nr. 5, men dette er uden al Tvivl kun en Del af den op
rindelige Grund,
Op til denne har stødt en anden Adels-
gaard, der maa have naaet lige til Niels Hemmingsensgader
ti i Skødet paa Tugthuset 1650 ses dette her at have stødt
op til Jørgen Brahes Gaard3).
Jørgen Brahe afløste Aar
1595 sin Jordskyld af 3 Daler med en Kapital af 100 D ir.4).
Sparekassens Gaard, der blev Præstegaard 1619, købtes af
Steffen (?) Brahe5) , formodenlig som en Parcel af Jørgen
Brahes Gaard.
Det nuværende Løvstræde (o-' Løvestræde) har enten været
en meget smal Smøge (det findes afsat paa Grundtegningen
fra Frederik II’s Tid), eller ogsaa har det ikke gaaet helt ud
til Købmagergade. Kristian IV skriver i sin Kalender6): 18.
Marts 1620 gav jeg Knud Grubbe 1600 Daler in Specie for
en Gaard i Kjøbenhavn, hvilken jeg lod afbryde og lægge
') Encomion regni Dan.
S.
154.
2) Afskrevet i Resens Haand-
skrift om Vartov Hospital. 3) K. D. III 325, 326.
'') K. D.
II 485. 5) Foran
S.
68.
6) Nyt hist. Tidskr. IV 232.