166 / 364
135
Hvad var
da K ern en i Kirkesagens A rb ejd e?
Mon mange af
dem, som staar i Arbejdet rundt i Sognene,
egentlig har gjort sig
dette klart ?
For ikke at tage for meget af Deres Tid, vil jeg her pege paa
nogle Enkeltheder i
de
syv
Punkter.
1) Forholdene med Faren for vor Folkekirke er ikke mindre
end i 1890, snarere større. Hvor lidt Kirken trods dens bedre
overkommelige Arbejde nu naar ud i Befolkningen her i Køben
havn kan f. Eks. illustreres ved, at kun 16 Arbejdere (incl. Hu
struer) havde meldt sig til Menighedsraadsvalgslisten i Solbjerg,
trods „Socialdemokråten“ s Agitation for at melde sig. Jeg vil ikke
tale om Overklassen, det er for trist.
2) De Troende maa slutte sig sammen til et virkeligt Sam
fundsliv. Ak ja, hvor smaat staar det ikke til i den Henseende.
Endnu er Mulighederne herfor sikkert smaa.
Et Menighedsliv,
hvori de Troende i Aandens Fællesskab
kan opdrage hverandre til større Modenhed.
Har man ikke her spillet Fallit? Jeg tror det.
3) De Troende maa komme i saa nær Berøring med hverandre,
at der kan udvikles et virkeligt indbyrdes Samliv. Kun saaledes
kan Sjæleplejen gennemføres, saa at ingen Kristen kommer til at
undvære aandelig Støtte fra andre Troende, og ingen Anfægtet
eller Vakt behøver at glide ud i Vantroen af Mangel paa Trøst
og Vejledning. Kun saaledes kan en kraftig Missionsgerning dri
ves, som bringer Evangeliet til alle. Menighedens Leder maa
kunne lære alle Sognebeboerne at kende.
Hvor langt er vi naaet?
4) Ved Siden af Præsten staar en Kreds af kristelig udvikle
de Lægmænd, som efter de hver især tilmaalte Gaver varetager
de Arbejder, som kræves i Menighedens Samfundsliv (Sjælepleje,
Menighedstugt o. s. v.).
5) Ingen Troende behøver at staa ledig paa Torvet. Arbejde
ved Husbesøg, Besøg hos Syge og Gamle, hos Anfægtede og
Tvivlende, hos enligstillede Kristne.
Punkt 6 og 7
vil jeg ikke omtale i Aften. Jeg spørger kun
mig selv, ikke alene som Kirkesagsmand, men særlig som Kri
sten: Hvad har jeg forsømt? og jeg maa svare:
Forfærdende me
get.
Er jeg den
en este,
som maa svare saaledes? Jeg tror det
ikke. Derfor kan det ejheller ventes,
at de Unge
skai kende
K ir
kesagens Tanker.
Derfor er Arbejdet udfra de Unges Kreds ej
heller som det kunde være, dersom de
af Livet ved os Æ ldre
havde faaet et vejledende Eksempel og Initiativ. Vi har maaske
beskæftiget os formeget med
Rammernes Dannelse
og hvad der
med staar i Forbindelse, for lidt med hvad der skulde blive af
aandeligt Fremskridt
indenfor Rammerne.
'Dette maa blive anderledes, og jeg tror, Tiden er inde derfor,,
ogsaa for at faa de
Unge til at for staa og arbejde for Kirkesa
gens Tanker.