237 / 364
1 9 8
til at begynde et K irkearbejde paa bar Blind et eller andet
Sted i København , har de 2 Jubilæumsskrifter virket som
forfriskende M inder fra vor egen B egyndertid; det var jo,
som om det skildrede stadig hviskede til os: Kan du huske!
Næ ■— kan du huske den Gang og den — og den. V i har jo
vel alle oplevet noget lignende. Og de to Skrifter bu rde gives
til de unge, der i F rem tiden skal begynde herinde, for at
de i Stedet fo r at h olde sig ængsteligt tilbage kunde faa Mod
og F rim od ighed til at gaa ind til den lykkeligste Lod, en
dansk Præst kan faa i vore Dage: at begynde paa en uop
dyrket B rakm ark , og saa faa til Opgave at p lø je og tilsaa
Marken og derefter faa Naade til at se, at Gud giver Vækst.
Men K irkesagen har set ret: det er
unge
Præster, der
skal til det A rbejde: Mænd m ed god legem lig og aandelig
Kraft, med et ukueligt M od og med en usvigelig T ro til Jesus,
at han vil være med dem og velsigne deres A rbejde fo r ham.
Maatte da de to Jubilæumsskrifter tjene til ogsaa at kalde
de unge ind til Hovedstaden, thi der er endnu mange »Brak
marker« herinde, som venter paa en ung og trosvarm Plov
mand.
Chr. Seidelin.
Mødet med Kirkefondspræsterne.
Mandag den 27de Januar i Aar samledes Forretningsud
valget med de nuværende og forhenvæ rende — fo r saa vidt
disse sidste endnu oph old er sig i K øbenhavn — Præster ved
K irkefondets K irker og deres Hustruer.
Vi havde form aaet Pastor D reiøe ved F ilips Kirke til at
indlede D iskussionen m ed et F oredrag paa Grundlag af Ho
vedtankerne i hans Avisartikler: »Kan den københavnske
Kirkesag løses a f F rivillighedens V e j? « Da disse Artikler har
været optaget saavel i »H ovedstaden« som i »T ro og Liv«,
vil det næppe være nødvendigt at give et Referat af Fore
draget her.
E fter A ftensmaden fulgte en interessant Diskussion,
h vori deltog Præsterne Skettrup, Kent, W ith , Friis Berg,
Quistgaard, Ege, F ib iger; endvidere havde P rofessor Wester-
gaard, Overbibliotekar H. O. Lange og Stiftsprovst Ussing
O rdet; den sidste sam lede i et Resum é K irkefondets Tankel
angaaende Frivillighedens P rin cip, og P rofessor Westergaard
sluttede med at udtale sin Glæde over Mødet, idet han bragte
Pastor D reiøe Tak for, at han havde ført disse Tanker frem.