269 / 364
2 2 2
Biskoppen Indvielsestalen over Johs. Evg. 17, 1— 3. I Slut
ningen iif sin Tale betonede Biskoppen, at den Mand, efter
hvem denne Kirke var nævnet, var en god Kirkens Mand, der
havde hævdet Kirkens Ære og Selvstændighed overfor Staten.
Maaske var der noget underligt i at opkalde netop en Træ
kirke efter Bisp Absalon, i hvis Bispetid Landets Trækirker
blev afløst af Stenkirker. Men d!a det altid har været god
Sædvane i Herrens Menighed at begynde i det smaa, skulde
vi ogsaa glæde os over denne Kirkes Rejsning.
Efter at Provsten og tre Sognepræster havde læst de an
ordnede Skriftstykker, indviede Biskoppen Kirken i den tre
enige Guds Navn, hvorefter jeg prædikede kort over Dagens
Tekst, om Guds Vej til Menneskene og til den enkelte og
om Guds Veje i Absalons Kirkesag. Efter en Tak til Kirke-
fondet, Gethsemane Menighed, Arkitekter og Haandværkere
sluttede Gudstjenesten paa sædvanlig Vis.
Om Eftermiddagen var der Gudstjeneste for saa mange'
Børn, som Kirken kunde rumme.
Og ved Aftengudstjenesten, hvor baade Pastor Brus og
jeg prædikede, var Kirken saa fyldt, at adskillige maatte gåa.
Klokken otte samme Aften samledes ca. 65 af Menigheds
samfundets Medlemmer i Kirken, der nu ved Hjælp af For
hænget for Alteret var omdanniet til Mødesal, til en skøn og
festlig Afslutning paa Dagen. Samfundets Næstformand,
Fuldmægtig Kleffel, talte til Indledning. Vi havde den Glæde
at have Sognepræsten ved Gethsemånekirken og et Par af
dette Samfunds ældre Medlemmer iblandt os. Fra disse lød
der gode og kærlige Ord til os i Dagens Anledning, og gen
tagne Gange blev det fremhævet, at Absalons Menighed ikke
havde været Gethsemånekirken til Besvær. Som et synligt
Bevis paa Brodersind overfor os overrakte Vennerne os en
Konvolut med 500 Kr., en overraskende stor og skøn Gave
fra en arbejdende og i timelig Henseende fattig Menighed!
Ogsaa Elias Menighed viste, at den glædede sig med den
lille Søsterkirke derude paa Boulevarden, og gav os en
Kirkekollekt paa 565 Kr., en Gave, vi er hjertelig taknemme
lig for,
Skulde jeg saa ogsaa skrive, hvad Absalons Menigheds
egne, baade Mænd og Kvinder, har ofret og arbejdet for vor
Kirkesag, da blev det en lang Liste. Men Herren vil ihukom
me baade deres og vore udensogns Venners Kærlighed!
Saa fejrede vi forøvrigt Kirkens Indvielse ved Gudstjene
ster hver Aften i den paafølgende Uge (undtagen Lørdag). Jeg
fik Naade og Kræfter til selv at prædike hver Aften. Skønt
Gudstjenesterne kun var averteret i vort Søndagsblad, var
Kirken, med Undtagelse af Mandag, niere end fyldt hver
eneste Gang.