234
som er stærk nok til at forene alle Guds sande Børn i en tæl
les Strid for Evangeliet.
Skal Københavns Kirkesag faa Naade til uden at trættes
at »løfte Banneret i vor Guds Navn«, da har vi i høj Grad
troende Venners Forbøn behov. Bed om, at
de aandelige
Maal
altid maa staa os saa klart og ufravigeligt for Øje, at vort Ar
bejde alene kan tilfredsstille os, naar det med fuld Bevidst
hed er rettet paa Sjæles Frelse og Guds Børns dybere Hel
ligelse i Samlivet med Gud og Tjenesten for Ham. Bed om,
at denne Kirkesagens aandelige Side maa komme saa fvddt
til sin Ret baade blandt Præster og Lægfolk, al den kan
hjælpe os til indbyrdes
Fordragelighed
og Overbærenhed i de
mange mere udvortes Kirke- og Samfundsspørgsmaal, som
just i vor Tid. trænger saa stærkt paa og kræver en praktisk
Løsning.
Kirkefondet arbejder jo i Følge Sagens Natur og dets hi
storiske Oprindelse under visse særegne Vanskeligheder. Dels
er ¿et — som et praktisk Kirkearbejde —- uden direkte Ind
flydelse paa det store Livsspørgsmaal om Præsteuddannelsen,
og vi er henvist til at virke med det. til enhver 1id tor Haan
den værende Stof af Præsteemner. Dels er det — som el
upolitisk Kirkearbejde — afskaaret fra direkte Deltagelse i
den kirkepolitiske Debat. En loyal Forstaaelse af disse Van
skeligheder er ganske nødvendig for Opretholdelsen af Til
lidsforholdet mellem Menighederne ude over Landet og Kir
kefondsarbejdet herinde i Storbyen. Der kan vel komme den
Tid, da Kirkefondet for Evangeliets Skyld nødes til at opgive sin
teologiske og kirkepolitiske Neutralitet; men lad os være klare
over, at Konsekvensen heraf er, at Kirkefondet bliver en helt
ny Institution. Dette vil i og for sig kun være godt, saafremt vel
at mærke vi er klar over, at Herrens Time er inde til Hand
ling just paa denne Maade. Men saa længe vi med aandelig
Frihed kan tjene Jesu Kristi Sag under de nuværende Kirke-
kaar, trods aile deres øjensynlige Brøst, lad os da forstaa hin
anden ret, og lad os
forenes
i den Troens Bøn for Arbejdet
herinde i København, der har mindst lige saa store Forjæt-
telser for sig som den direkte Virken med Mund og Haand.
Lad os blive tro og udholdende i af nedbede Helligaandens
Lys og Kraft over Kirhefondels Arbejde under de ydre Kaar,
hvorunder vi nu engang — i det mindste for 1iden
ei
henviste til at udføre det.
E. Sivertsen.