Previous Page  13 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 13 / 203 Next Page
Page Background

Glarmester Köhlers hus i Vingårdstreede

men meget tyder på, at det i den tids mandtals-sprog betød leje­

bolig, her altså at Bendixen boede i det ene hus og lejede det andet

ud til en eller flere familier.

Christian eller Christen Jens Bendixen var kvartermester i

drejerværkstedet på Holmen. I hans tid sker der noget med de to

huse, han bygger om på en eller anden måde, gør dem til ét hus,

men alt tyder på, at han ikke river de oprindelige to huse ned - og

han forbygger sig, for i 1741 kommer huset på tvangsauktion. Og

nu har vi endelig fast grund under fødderne, for nu findes sagen i

en skødeprotokol.

Et register til skødeprotokollerne findes på film i Stadsarkivet,

men protokollerne selv skal man se i Landsarkivet.1 I denne

skødeprotokol er der to dokumenter vedrørende huset, begge da­

teret d. 18. juni 1742. Af det første fremgår det, at Den Combinerede

Rett d. 7. oktober 1741 har dømt i en sag mellem fhv. Kaptajn

Andreas Friedrich von Hiort og Quartermester udi Hans Maj.s

Dreierwerksted paa Holmen, Christen Jens Bendixen, og at udfal­

det var, at Bendixens hus på hjørnet af Ulckegaden og Wiingaard-

strædet skulle stilles til forhandling ved offentlig auktion.

Men hvad var nu Den Combinerede Ret? En forespørgsel i Rigs­

arkivet bragte det svar, at det rigtige navn var Søetatens Com­

binerede Ret, og at det var en domstol, som var etableret i 1727 og

virkede i ca. 100 år. Dens opgave var at dømme i både civil- og

strafferetslige sager vedrørende Holmens underordnede personel

og i civilretslige vedrørende de overordnede - og det stemte jo her

for begge de impliceredes vedkommende.

En gammel registrant i Rigsarkivet nævner en protokol fra

denne ret fra perioden 1740-47, men den nugældende registrant

har kun protokoller fra 1747 og frem. Så her var desværre ikke

nogen hjælp at hente. (Bemærk, at det, der i bibliotekerne hedder

katalog, i arkiverne hedder registrant eller registratur. Man frem­

står som den amatør, man er, hvis man i et arkiv spørger efter en

eller et katalog).

Efter dette sidespring går vi tilbage til skødeprotokollen, som

videre meddeler, at huset er brandassureret for 1800 rigsdaler (der

har altså været et taksationsdokument), og at det forgæves var

forsøgt solgt på auktion 4 gange, før det endelig d. 13. december

solgtes for 1285 rigsdaler plus auktionsomkostningerne.

11