MeddelelserFraRentekArchivet

209

i de! egenlige Danmark ikke tidligere havde benyttet Folketallet

som Skattebasis, udskreves der i Aaret 1 6 4 5 en Hoved- eller

Kopskat.

Det kongelige Brev d esa n g a a en d e, der udgik en sly 

dende til alle P aagjæ ldende, m eddeles her efter en Original,

der findes som Bilag ved Holbeks Lensregnskab for Aaret

1 6 4 5 — 4 6 , dog uden Bibeholdelse af Originalens Skrivemaade.

Det lyder saaled es: «Os elsk elig e, ærlig og velbyrdig Flem ing

Ulfeldt til G underslevholm , vor M and, Tjener og Befalingsmand

paa vort Slot Holbek.

Christian den Fjerde, m ed Guds Naade

D anm arks, N o rg es, Vendes og Gotes Konning. Vor Gunst til

forn.

Hvad enhver Borgere og Bonde udi den nu bevilgede

og paabudne Hovedskat for sig og sine at udgive tilkommer

(Adelens Ugedagstjenere u n d ta g en , for hvilke de paa vores

Renteri inden St. Hansdag førslkomm endes selv at klarere

haver lo v et), kan du af hosføjede D esignation videre see og

erfare.

Thi bede vi dig og naadigst ville, at du af fornævnte

Borgere og B ønder, F ogeder, Skrivere, deres Kvinder, Børn

som over 1 5 Aar ere, og Tjenestefolk fornævnte Mandtalspenge

efter fornævnte D esignations Indhold lader oppebære udi rede

P en g e, og inden en Maanedstid efter Propositionens Dato,

nem lig fra den 1 5 Maj sidst forleden at reg n e, paa vores

Rentekamm er at lev ere, med rigtig Mandtal og Specification

paa alle Personer (hvoraf du og udi vores Cancelli en Copi

under din Haand skal indskikke), havendes udi god Agt, at

herm ed ingen Underslæb sk er, og at Enhver herudinden udi

rette Tide erlæ gger hvad hannom at erlægge tilkomm er, saa-

fremt d e , som deres egen eller Andres Alder ikke retteligen

angiver, ikke derfore ville stande tilrette, og for hvert Aar, de

forsviger, give os en R igsdaler, hvorom hos Præsterne og kan

haves Underretning.

Hvad Adelen os ogsaa til naadigst Vel-

b efald , og deres betrængte Fæderneland til Hjælp og Redning,

underdanigst haver b ev ilg et, kan du af hosføjede Copi videre

see og erfare, da — eftersom vi ingenlunde paatvivler, at de,

som det underskrevet haver, jo deres Løfte til fornævnte Tid

efterkomm er — ville vi naadigst, at du de Andre udi for

nævnte det L en , som der ikke tilstede vare og det ikke haver